Blog

Alle vores blogindlæg.

NSSA Stories: Sofus Ulrich

Sofus Ulrich er en 19-årig ung mand, som rejste på college i sommeren 2025. Han har en fortid i ungdomselitefodbold i både FC Helsingør samt FC Roskilde, og nåede også at få sin officielle debut for FC Roskilde i 2.division.

Herefter tog han tilbage til mere kendte græsstrå hos Ølstykke, og tog sidenhen til Frederikssund IK i Danmarksserien et halvt års tid – inden han rejste på college.  

Vi etablerede kontakt til Sofus tilbage i efteråret 2024, og heldigvis var interessen gensidig. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Sofus fra sin tid i U-19 Divisionen havde nogle af de bedste statistikker vi hidtil har set og derfor ville vi rigtig gerne have fat i ham.

Det lykkedes, og Sofus brændte ovenikøbet December ’24 Showcasen af (sammen med resten af mørkeblåt hold, i er ikke glemt).  

Sofus fik hurtigt en del interesse, primært fra NCAA D1 & D2, og nåede at tale med en del forskellige trænere før han i det sene forår 2025 besluttede sig for, at han skulle blive en del af La Salle University.

Vi har sidenhen fulgt ham tæt, og i det følgende kan du komme tættere på Sofus og hans rejse indtil videre i collegefodbold i USA. God fornøjelse! 

G06ZdVJW8AE7MOI.jpg-large

 

Sofus afbildet i La Salle Explorers trøjen. Media Day er en helt klassisk ting i USA – og her bliver der gjort enormt meget ud af at producere fotos, video og generelt content til det kommende år og sæsonen i det hele taget.

Oplevelser indtil videre

Hvad er din fedeste oplevelse med fodbolden indtil videre?

Den største oplevelse, jeg har haft, var vores kamp mod St. Louis på udebane. De havde homecoming den dag, så der var over 4.500 tilskuere på stadion. Banen var helt perfekt, stadionet larmede, og man følte virkelig, at man skulle ind og spille en professionel kamp.

Det vildeste under kampen var nok, da vi kom foran 1-0 i det 50. minut, og hele vores bænk kom løbende ind på banen og fejrede det med os. Desværre tabte vi kampen 2-1, og vi brændte endda et straffespark i det 88. minut til at udligne.

Det havde været et kæmpe resultat for skolen, da St. Louis senere hen gik hele vejen til semifinalerne i det nationale tournament.

Hvad så med din fedeste oplevelse udenfor banen indtil videre?

Det var nok under Thanksgiving, da mig og min hollandske kammerat tog fire dage til New York sammen. Vild by og oplevelse, og vi fik fejret, at sæsonen var færdig, og at skoleåret snart var det samme. Det var også dejligt at have de afbræk i hverdagen.

WhatsApp Image 2026-01-15 at 18.02.06

Sofus (nr. 16) & La Salle før en af efterårets mange kampe i Atlantic 10 Conference i NCAA D1. 

Livet på La Salle University

Kan du fortælle lidt om hvor du bor, hvilke byer i nærheden og lidt om dit college?

Jeg går på La Salle University, som er et privat universitet, og jeg er på mit 2. semester som freshman. Mit college spiller i NCAA Division 1, og vi konkurrerer i Atlantic 10 Conference.

Mit college ligger i storbyen Philadelphia, som ligger i staten Pennsylvania. Byen ligger midt imellem Washington D.C. og New York, og det tager cirka to timer med tog til hver af de to byer fra Philly.
Colleget har lidt over 3.000 studerende, så det er ikke verdens største skole, men det gør også, at man kender og hilser på næsten alle.

Til dagligt studerer jeg International Business. Det faglige niveau herovre er lidt anderledes end derhjemme – der er færre undervisningstimer, men til gengæld en del mere hjemmearbejde. Jeg vil mene, at det svarer meget til gymnasieniveau derhjemme, så der er intet at bekymre sig om fagligt.

Da jeg er atlet, er der meget fokus på, hvordan jeg klarer det uden for banen. Derfor er der rig mulighed for hjælp fra dine holdkammerater eller fra en tutor, hvis det er nødvendigt.

WhatsApp Image 2026-01-15 at 18.02.06 (1)

Den største forskel på collegefodbold og U-19/Seniorfodbold i DK?

Den største forskel, som jeg har lagt mærke til, er tempoet i kampene. De er lidt mindre taktiske end dem derhjemme, men der bliver spillet med 110 % fra start til slut. Det er ren end-to-end-fodbold, og man skal være i vild fysisk forfatning for at kunne følge med.

Det afspejler sig også i den pre-season, vi havde, hvor vi trænede to gange om dagen med fuld smæk. Der er også flere kampe på en kort periode herovre, så det er vigtigt at få restitueret ordentligt mellem træninger og kampe samt at få brugt de faciliteter, som skolen har stillet til rådighed.

Største udfordring undervejs i din collegetid?

Min største udfordring var lige, da jeg kom herover. Det var svært at gå fra en studentertid, hvor man har hygget sig hver dag med sine kammerater, til at skulle træne i et professionelt miljø.

Kontrasten var stor, og tilvænningen var svær, men når man først kom ind i rutinerne og lærte drengene på holdet bedre at kende, blev det hele lettere og meget sjovere.

WhatsApp Image 2026-01-16 at 14.23.27

Hvis du kunne tage noget med hjem fra USA, hvad skulle det så være?

Jeg ville nok tage den modenhed med hjem, som jeg har fået af, at være væk fra mor og far på den anden side af Jorden.

Hvad er du stolt af?

Jeg er stolt af, at jeg som freshman fik over 800 minutter i min første sæson, og at jeg spillede en så stor rolle hen mod slutningen af sæsonen, hvilket gjorde, at vi kom i play-offs. Det var svært at være op imod tre senior-midtbanespillere, men jeg fik dem slået af én efter én, og de sidste seks kampe startede jeg inde.

Sofus har bolden..

Et godt råd, jeg ville give, er at få snakket med nogen, der har været eller er herovre – både inden du tager afsted, men også i starten af din rejse. Det kan være en stor hjælp at få delt de ting, man oplever, og de tanker, man går med, specielt med en, der er i samme båd som dig.

Det var lidt om Sofus og hans foreløbige rejse. Vi glæder os til at følge ham og La Salle i den kommende tid. Måske vi med dette skriv har vækket nogle nye La Salle fans til live?

Tusind tak fordi du tog dig tid til, at læse med. Det bliver vi så glade for.

Hvem vil du gerne læse om i næste udgave af NSSA Stories?

"Den største oplevelse, jeg har haft, var vores kamp mod St. Louis på udebane. Der var over 4.500 tilskuere på stadion. Banen var helt perfekt, stadionet larmede, og man følte virkelig, at man skulle ind og spille en professionel kamp"
Sofus Ulrich
Student-athlete på La Salle University

NSSA Stories: Sofus Ulrich Read More »

NSSA – vores historie, filosofi & vision

Det har længe ligget os på sinde at udbrede kendskabet til vores historie og filosofi hos vores kære interessenter. Vi håber vores spillere og atleter har kunne mærke de værdier vi arbejder efter i vores samarbejde – men i takt med, at interessen i muligheden for at blive student-athlete i USA vokser og vokser, ønsker vi i det følgende at dykke ned i, hvilke værdier vi arbejder ud fra, så nytilkomne interessenter kan få et indblik i hvem vi er.

Det handler mest af alt om at fortælle historien om hvordan, og særligt hvorfor, NSSA blev til – så den helt store violin omkring hvor gode vi selv synes vi er, slipper i for i denne omgang.

Så lad os tage den helt tilbage til midten af 2010’erne – nærmere bestemt 2017. Her begyndte ejer af NSSA, Gustav Fink-Jensen, at hjælpe venner og tidligere holdkammerater afsted på college. Dengang var muligheden for at blive student-athlete på college i USA via et sports-scholarship nærmest decideret ukendt blandt gængse sportsudøvere i Danmark.

Gustav kendte dog til muligheden, og kom selv afsted via et par, tør vi godt sige nu, håbløst dårligt filmede kampe fra hans tid i BK Frem – og ved hjælp af et collegebureau lykkedes det at få en aftale og de praktiske ting på plads.

Desværre var det college Gustav skulle starte sin tid som student-athlete i USA på, noget helt andet end forventet. De, som kender Gustav ved at han er en fyr med fødderne solidt plantet på jorden, og på trods af ganske realistiske forventninger til sit ophold blev han slemt skuffet i forhold til det fodboldmæssige.

Derfor måtte han relativt hurtigt søge videre efter et nyt college..

 

Gustav Fink-Jensen, stifter af NSSA. Her afbildet med sin familie, til Senior Day (sidste hjemmekamp) på San Fransisco State University. Før det, spillede og studerede Gustav på Cal State Monterey Bay og Methodist University.

Hvordan NSSA?

Held i uheld gjorde, at Gustav i forbindelse med processen i at finde sit nye college, blev mere og mere bevidst om muligheden for selv at opbygge et netværk af collegetrænere og få sit navn ud for at give sig selv de bedste muligheder.

Skæbnen ville det, at han på trods af en prøvetræning i USL efter endt collegeophold, i stigende grad søgte mere mod at være den, der kunne hjælpe unge sportsudøvere afsted.

Han mente i hvert fald at han, i al ydmyghed, kunne give en bedre service end den han selv fik – og det var her NSSA så dagens lys.

Flash forward til i dag, december 2025, hvor NSSA består af 5 fuldtidsansatte samt flere scouts, ambassadører og nyeste skud på stammen; mentorer (mere om det i nærmeste fremtid).

Alle sammen med et formål om, at give den mulighed videre, vi selv greb da vi i sin tid tog på college i USA. Her har vi gennemgående haft en filosofi og vision om at være “nærværende eksperter”.

Mere specifikt har vi alle dage arbejdet på, fagligt at blive endnu dygtigere til det vi laver, udvide vores netværk og forbedre vores indhold – men vigtigst af alt at fortsætte med at være nærværende og tilstede for vores klienter.

Tre af de fem fuldtidsansatte NSSA medarbejdere blev hjulpet afsted af andre collegebureauer, og selvom vi aldrig kommer til at pege fingre af andre – så har det nok desværre været en anelse mangelfuldt og følelsen af at være overladt til sig selv.

Med afsæt i de oplevelser, ønskede vi at sætte en ny retning for, hvordan man kan agere i denne branche. Til det har nærvær, relationsdannelse, oprigtighed og et ønske om at skabe tillid og tryghed i samarbejdet været et pejlemærke.

Vi arbejder, som så mange andre, i en omskiftelig og foranderlig branche og også derfor forsøger vi at være så åbne og transparente som muligt i vores måde at kommunikere på – noget, som også har sat standarden for hvordan vi forsøger agere i mere turbulente perioder.

Gustav HS

Mads, Gustav & Kasper til vores Herre Winter Showcase i December ’24 – hvor mere end 40 collegetrænere var fløjet ind fra USA for at overvære vores dygtige spillere.

Visionen bag

Selve kerneforretningen i NSSA er selvsagt at facilitere scholarships, praktisk hjælp samt støtte og dialog undervejs i collegetiden. Der ligger dog noget bag dette..

Nemlig hvorfor vi egentlig laver det, vi laver. Og i bund og grund handler det om et ønske og en vision om at skabe muligheder for unge sportsudøvere, der står i den situation, vi selv stod i som 18/19/20/21 årige. Hvad i alverden skulle der ske nu? 

Ingen af os fik en fuldtidskontrakt, og derfor måtte vi søge nye veje. Fælles for os alle var, at der i sin tid vitterligt var meget få muligheder at vælge imellem.

Klassisk var det, at man kunne fortsætte i 2. Division (Øst/Vest dengang), spille for lommepenge (hvis du er heldig) og håbe på at du en dag bliver opdaget af en større klub.

Det skete, slag på tasken, for 1-2 spillere på hvert 2. Divisionshold at man blev hentet til en større klub hvor man, muligvis, kunne leve af sin fodbold. Med andre ord en drøm og en målsætning som krævede enormt flid, dedikation og en solid portion held for at være ærlig.

En anden mulighed var, at fortsætte på lavere niveau, opgive fodbolddrømmen og hengive sig til bajer og seriebold. Tanken var sjov og til tider lokkende, men virkede samtidig yderst distanceret fra den verden og virkelighed man havde brugt, hvad der føles som, hele sit liv på. I et elitesetup.

Ingen af os var klar til at smide håndklædet i ringen, men samtidig var divisionsdrømmen heller ikke ligefrem den mest flatterende.

Da vi hver især fik nys om collegemuligheden, var det som om en nysgerrighed opstod – og med hver vores forløb endte vi med at tage afsted, blive student-athletes og spille fodbold på et scholarship på college i USA.

En beslutning vi alle er enormt taknemmelige og glade for, at vi tog den dag i dag.

VvFpSivYuGhYITM0hHZ5JezegatnX7onK2lJKWy6

Kasper Poulsgaard (en del af NSSA-teamet) spillede 4.5 år på San Jose State University. Før det, var Kasper på kontrakt i Vejle Boldklub – og nåede også at få sin officielle førsteholdsdebut.

Exit-plan i DK vs. College i USA

Hvad enten man er fodboldspiller, atletikudøver eller svømmer – så har collegesport i USA langt hen ad vejen nogle faciliteter og rammer for det, at jagte sin drøm, som er på en helt anden planet end hvad resten af verden kan tilbyde.

Det er tillige ret tydeligt at se forskellen, hvis vi sammenligner en gennemsnitlig exit-plan for en nybagt senior fodboldspiller i Danmark med de muligheder han/hun typisk vil have i USA. Både på herre- og kvindefodbold er forskellen signifikant og mærkbar, og det må også nævnes at der i kvindefodbold er en ekstra stor forskel.

I det følgende er gennemsnitligt niveau, som herre U-19 Liga & U-19 Divisionen spillere, der ikke får en professionel kontrakt, lander på efter endt tid på akademi beskrevet:

2. division

Træning: 4 gange ugentligt + kamp.

Setup: Semi-professionelt. Alt fra fuldtids- til bibeskæftigelseskontrakter.

Stab: Typisk fuldtidsansat cheftræner + resten på deltid.

Interesse: Typisk med mellem 200-1000 tilskuere per kamp.

3. division:

Træning: 3-4 gange ugentligt + kamp.

Setup: “Fyraftensfodbold”. Alt fra større deltidskontrakter til lommepenge.

Stab: Typisk deltidsansat cheftræner + resten på godtgørelsesaftaler.

Interesse: Typisk med mellem 100-800 tilskuere per kamp.

Danmarksserien:

Træning: 2-4 gange ugentligt + kamp.

Setup: Amatør. Alt fra lommepenge til egenbetaling af kontingent.

Stab: Typisk cheftræner på godtgørelse + frivillig resterende stab. 

Interesse: Typisk med mellem 50-500 tilskuere per kamp.

Collegefodbold i USA:

NCAA:

Træning: 5-8 gange ugentligt + kamp.

Setup: Faciliteter på internationalt topniveau. Scholarships + NIL Money/Lommepenge.

Stab: Fuldtidsansat stab – typisk bestående af 3-8 stabsmedlemmer.

Interesse: 200 – 7000 tilskuere per kamp.

NAIA:

Træning: 4-7 gange ugentligt + kamp.

Setup: Faciliteter typisk på niveau med danske 1. & 2. Divisionsklubber. Scholarships.

Stab: Typisk fuldtidsansat cheftræner + resterende stab på deltid.

Interesse: 100 – 1000 tilskuere per kamp.

NJCAA (JuCo):

Træning: 5-6 gange ugentligt + kamp.

Setup: Faciliteter typisk på niveau med danske 1. & 2. Divisionsklubber. Scholarships.

Stab: Typisk fuldtidsansat cheftræner + resterende stab på deltid.

Interesse: 100 – 1000 tilskuere per kamp.

Konkluderende er mulighederne unægteligt blevet mere professionelle for nybagte seniorspillere sammenlignet med da vi selv var det. Samtidig er konkurrencen dog blevet endnu hårdere og chancen for at blive professionel i Danmark er stadig meget lav.

Hvis vi sammenligner dette setup, så er der en del forskelle der gør sig gældende i USA:

Muligheden for at fortsætte sin udvikling i et professionelt og ambitiøst miljø med ligesindede drenge/piger fra hele verden.

Mulighed for 4-8 ugentlige træningspas, styrkepas, recovery med sauna, koldtvandsbade, recovery boots, fuldtidsansatte massører, fysiske trænere, fysioterapeuter – listen er lang.

Muligheden for et udstillingsvindue fyldt med scouts og trænere fra større colleges, MLS/USL klubber samt professionelle europæiske klubber. Og så har vi endda dét in mente, at forskellen landene i mellem i sportsgrene som atletik, svømning, basketball, golf, tennis m.fl. blot er endnu større..

Ej at forglemme den nok vigtigste mulighed – i hvert fald hvis du spørger NSSA-teamet og vores spillere/atleter.

Muligheden for at vokse, lære og udvikle sig menneskeligt. Omgivet af et hav af internationale studerende og atleter, imødekommende og støttende amerikanere og en sportslig (og faglig) stab, som gør alt hvad de kan for at integrere dig bedst muligt og få dig til at trives og lykkes.

Alt i mens du fortsætter din skolegang og vejen hen mod at få en bachelor-/masteruddannelse med hjem i bagagen. Med andre ord, hvis ikke din sportslige vej munder ud i et levebrød, så har du altid en internationalt anerkendt uddannelse med dig i rygsækken.

På den måde sikrer vi, at du står stærkest muligt sportsligt såvel som fagligt efter din collegetid. Noget, som utvivlsomt vil åbne muligheder for dig.

NSSA er skabt for at give muligheder videre og med visionen om at yde nærværende ekspertise – og at være din støtte hele vejen igennem. Det giver mening for os.

Vi ses på banerne! 

cropped-NSSA-1-modified-1.png

NSSA – vores historie, filosofi & vision Read More »

Den svære transition fra U-19 til seniorfodbold

Det danske talentudviklingssystem er sat op efter, at den ældste ungdomsårgang går til U-19. Det indebærer, at de 2. Års U19 spillere som bliver færdige på akademierne er 18 eller 19 år gamle, inden de træder ud i seniorfodbold.

Det er, fortsat, enormt svært at sige, hvorvidt en 18-årig spiller har det, der skal til for at kunne slå igennem på professionelt niveau. Ofte er det millimeter, der adskiller de spillere som får en professionel kontrakt og de, som bliver sendt videre i systemet.

Det betyder, at et hav af enormt dygtige spillere skal ud og finde en tilværelse i en anden klub. Spillere, som er fyldt med drive, spændende færdigheder og potentiale ikke mindst.

Exit & hvad så nu?

En forsigtig anslåelse er, at klubberne hvert år gennemsnitligt sender ca. 90 % af sine nybagte seniorspillere videre – og omend exit planerne og selve dét, at tage hånd om sine spillere helt afgjort er blevet bedre på akademierne, er det ofte en enormt svær transition og situation at stå i som ung fodboldspiller.

Ikke nok med, at de skal ud og se sig om efter en ny klub og miljø – det efterlader ofte også spillerne i en identitetskrise idet de ikke længere er en del af et akademi og en kultur på samme måde, som opfostrer talenter og hele tiden har udvikling og næste mål for øje.

Nu står hverdagen typisk på fyraftensfodbold og sabbatårsarbejde, som unægteligt begge er fantastiske lærepenge, men som tidligere nævnt kan være en benhård transition at være i og for mange endestationen på en livslang fodbolddrøm.

Noah Holmstrøm tog efter endt U19 tid fra AaB til Vejgaard Boldspilsklub i 3. division. I dag er han en markant profil på Georgia Southern University - og med de præstationer han har leveret, går der nok ikke længe inden vi ser ham med en professionel kontrakt.

Noah Holmstrøm skiftede fra AaB til Vejgaard B i 3. division da han blev seniorspiller. I dag er han en markant profil på Georgia Southern University (NCAA D1) – og med det han leverer for tiden ser vi ham nok med en professionel kontrakt indenfor en overskuelig fremtid.

Setuppet i divisionerne

Det, som klassisk sker er, at holdene i 2. & 3. Division samt Danmarksserien tager et hav af dygtige nybagte seniorspillere ind, som fortsat jagter sin fodbolddrøm.

Og i takt med at 3F Superligaen og Betinia Liga (1.division) har udviklet sig markant de seneste mange år, særligt økonomisk, har det også smittet lidt af længere nede i divisionssystemet.

Pt. er der 3-4 klubber i 2. Division som er fuldtidsprofessionelle, et par klubber anses som deltidsprofessionelle og resten befinder sig et sted imellem bibeskæftigelseskontrakter/amatørkontrakter og deltidskontrakter.

I 3. Division har størstedelen af klubberne licens til kontraktfodbold, og enkelte af dem har deltidskontrakter.

I Danmarksserien er der enkelte spillere, som modtager kørselsgodtgørelse – men ellers er setuppet amatørfodbold.

Så selvom udviklingen afgjort er positiv herhjemme, er der stadig meget få, som kan skrive under på en fuldtids-/deltidskontrakt her i Danmark efter endt akademi tid.

Som nævnt er det en svær situation at stå i som ung spiller, der har jagtet fodbolddrømmen siden barnsben, ofret et hav af timer på træningsbanen og sagt nej til utallige arrangementer og fristelser i ungdomslivet. For at jagte sin drøm.

Hvad gør de i andre lande?

I England og Tyskland har man deciderede U-23 ligaer, som har til formål at fortsætte ungdomsspillernes udvikling, indtil de er helt klar til seniorfodbold og en professionel tilværelse. 

I andre lande kører man ligeså med U-21 eller U-23 hold, som agerer rugekasse/reservehold for klubbens førstehold. Med andre ord, yderligere mulighed for udvikling og at slå igennem – selvom man har passeret de 18/19 år. 

Hvorfor USA?

Og det er netop dét, som collegefodbold i USA tilbyder. Muligheder. Mulighed for at fortsætte sin udvikling i et professionelt og ambitiøst miljø med ligesindede drenge/piger fra hele verden.

Mulighed for 5-7 ugentlige træningspas, styrkepas, recovery med sauna, koldtvandsbade, recovery boots, fuldtidsansatte massører, fysiske trænere, fysioterapeuter – listen er lang.

Mulighed for at vise sig frem foran et hav af scouts, trænere og interessenter. Mulighed for at blive scoutet af endnu større colleges, der vil have dig når du har vist dig frem. Mulighed for at blive inviteret til prøvetræning i MLS/USL klubber.

Mulighed for, at rejse USA tyndt med din fodbold og spille på et hav af forskellige stadions og lokationer.

Mulighed for at kombinere sit fodboldeventyr med at spore sig ind på et fagligt område og en bacheloruddannelse – eller ekstra ECTS-point og point på “kvote 2 kontoen”, hvis du bruger det som et sabbatår.

Med andre ord – nye mål at jagte samt fortsat udvikling fremfor afvikling..

Endnu en mulighed

Ej at forglemme den nok vigtigste mulighed – i hvert fald hvis du spørger NSSA-teamet og vores spillere/atleter.

Muligheden for at vokse, lære og udvikle sig menneskeligt. Omgivet af et hav af internationale studerende og atleter, imødekommende og støttende amerikanere og en sportslig (og faglig) stab, som gør alt hvad de kan for at integrere dig bedst muligt og få dig til at trives og lykkes. 

Salgstale eller en oprigtig intention bag ordene?

Det er helt afgjort svært at skrive dette blogindlæg og fremføre sine pointer, uden at lyde farvet. For selvfølgelig er vi det. Vi har selv været afsted, vi har efterhånden hjulpet tæt på 500 spillere og atleter afsted, så vi har på nærmeste hold oplevet hvor vild en transformation og udvikling vi, og vores kære klienter er gået igennem.

Uanset college, niveau, lokation, længde på ophold og lignende parametre er vejen fyldt med bump, udfordringer og svære perioder – ligesom den er fyldt med opture, udvikling samt oplevelser og minder for livet.

Embrace opportunity

Du har skabt din egen mulighed. Det har du gennem årelang dedikation og hårdt arbejde – og derfor er du blevet dygtig til din sportsgren. Så dygtig, at amerikanske colleges vil rekruttere dig – og bruge tusindvis af dollars årligt på at få dig til at konkurrere på sit sportshold.

Så tag vare på muligheden. Den er de færreste forundt. NSSA – embrace opportunity!

Vores dygtige 10’er, Isabella Kloock-Jensen i aktion for Providence College ( NCAA D1). Isabella tog fra OB Q’s førstehold i Gjensidige Kvindeliga til Providence i sommeren 2025 og har allerede udmærket sig med flere mål og assists. 

Den svære transition fra U-19 til seniorfodbold Read More »

Bliver man glemt i Danmark, hvis man tager på college i USA?

Svaret er statistisk ret simpelt; Nej, det kan tværtimod være begyndelsen på noget stort.

Vi bliver ofte spurgt, om man risikerer at blive glemt i Danmark, hvis man vælger collegevejen i USA.
Det korte svar er: nej. Tværtimod har mange danske spillere brugt college som et springbræt til en professionel karriere, både i Danmark og i udlandet.

Et ophold på college i USA giver mulighed for at udvikle sig fysisk, mentalt og teknisk i topfaciliteter, samtidig med at man får en uddannelse i ryggen.
De, der tør tage springet, vender ofte hjem som mere modne spillere, klar til at tage næste skridt.

Danske spillere, der har brugt college som springbræt de seneste 5 år

Paul Ngongo: Fra Hvidovre U19 til Wingate University (NCAA D2). Efter stor succes tog han hjem til BK Frem, blev topscorer, og spiller i dag i Norges bedste række efter ophold i Kolding IF.

Simon Wæver: Tidligere Lyngby BK U19. Spillede for Evansville og siden topuniversitetet Indiana. Blev draftet, men vendte hjem under corona og tog fra B93 til Sønderjyske i Superligaen.

Emil Christensen: Fra AGF U19 til Santa Clara University (NCAA D1). Efter hjemkomst til FA2000 og videre til B93 har Emil etableret sig som profil i 1. division.

Magnus Saaby: OB U19 → midterhold i NCAA D1 → Næsby BK → Kolding IF, hvor han hurtigt blev en nøglespiller.

Mads Westergren: HB Køge & Brøndby U19 → SMU (toppen af NCAA D1) → draftet til FC Dallas → nu profil i HB Køge.

Jonas Lyshøj: FC Nordsjælland U19 → Monmouth (NCAA D1) → Bryant (tophold i NCAA D1) → Hillerød IF i 1. division.

Viktor Højbjerg: Fra B93 U19 og Herlev til Angelina College (Junior College). Efter succes i USA fik han kontrakt på Cypern, vendte hjem til FA2000 og spiller nu for Fremad Amager i 1. division – Vi tør allerede sige han bliver en stor profil i næste sæson.

page1image46949520Oliver Juul: Roskilde U19 → Kentucky University (NCAA D1) → tilbage til FC Roskilde, hvor han hurtigt blev en profil.

AB – klubben der tror på collegeprofiler

Akademisk Boldklub (AB) topper i øjeblikket 2. division og er på vej mod oprykning til 1. division. En del af succesen skyldes klubbens satsning på tidligere collegespillere.

  • O’Vonte Mullings: FGCU (NCAA D1) → MLS-debut for New York Red Bulls → profil i AB gennem tre sæsoner.

  • Frederik Jørgensen: AGF U19 → West Virginia University (NCAA D1) → Brabrand → AB.

  • Marco Vesterholm: Randers U19 → Elon & Virginia Tech → Skive → AB, hvor han nu er en nøglespiller.

  • Søren Ilsøe: Fra OKS i Danmarkserien → Northeastern & UConn → prøvetræning i MLS → anfører i AB, hvor han har været profil i tre sæsoner.

  • Casper Grening: Fra FC Roskilde → Kentucky University (NCAA D1) → Pittsburg (tophold i NCAA D1) → AB, hvor han blev forårets topscorer i 2. division og en af holdets vigtigste offensive profiler.

Flere succeshistorier

Frederik Rieper: Fra Lyseng til Hofstra University (NCAA D1). Efter hjemkomst gik karrieren stærkt: Aarhus Fremad → Silkeborg → anfører i FC Fredericia i Superligaen.

Søren Ilsøe kaptajn for AB

Spillere i USA – på vej mod næste skridt

  1. Mikkel Gøling: Fra B1908 (Danmarksserien) til Young Harris (NCAA D2) → UC Santa Barbara (NCAA D1) → professionel i USL1 hos One Knox.

    Peter Plougmand: Fra Næsby U19 til Mars Hill (NCAA D2) → Professionel kontrakt i MLS Next Pro-klubben Chattanooga FC, hvor han fortsætter sin stærke udvikling.

College som trygt udviklingsmiljø

  1. I en tid hvor overgangen fra ungdom til seniorniveau kan være svær, tilbyder college i USA en unik mulighed:
    Et miljø, hvor sport og uddannelse går hånd i hånd – og hvor spillere får flere år på U23- niveau, inden skridtet skal tages til seniorfodbold.

    Hos NSSA arbejder vi målrettet med at hjælpe unge danske spillere med at tage springet til college  og derfra videre til den professionelle scene.
    Vi har set det igen og igen: Spillere, der måske står i skyggen herhjemme, får plads til at blomstre i et konkurrencedygtigt og struktureret setup i USA.

    Flere af vores spillere har allerede taget springet fra college til professionel fodbold i både Europa og USA.
    Andre er blevet ledere, trænere og rollemodeller  alt sammen fordi de valgte en vej, der kombinerer ambitioner med tryghed, struktur og professionelle faciliteter.

College giver dig mulighed for at vokse som person.

  1. Du bliver mere moden, du spiller regelmæssigt på et højt niveau og du gør det i et miljø, hvor der er plads til både udvikling og uddannelse.

    I Danmark er overgangen fra ungdom til senior ofte udfordrende. Mange unge spillere kæmper for spilletid, og det kan være svært at finde balancen mellem fodbold, uddannelse og arbejde.
    På college i USA får du netop den tid og struktur, der skal til for at udvikle dig som spiller uden at skulle gå på kompromis med dine ambitioner.

    Når du er færdig på college, står du ikke bag i køen. Tværtimod.
    Du har fået en uddannelse, du kan bruge resten af livet, du har spillet kontinuerligt på et højt niveau, og du har opbygget et internationalt netværk og venskaber for livet.

    Vi ser det igen og igen: superdygtige spillere brænder ud herhjemme, fordi det er svært at kombinere fodbold på eliteniveau med uddannelse og arbejde, især hvis man ikke får den store kontrakt med det samme.
    Collegevejen løser den udfordring. Den giver tryghed, udvikling og tid, så du kan nå dit fulde potentiale.

IMG_2827 2
Mikkel Gøling for One Knox I USL1

Collegevejen åbner døre – ikke lukker dem

  1. Uanset om man vender hjem til Danmark eller fortsætter karrieren i udlandet, viser disse eksempler tydeligt, at collegefodbold kan være et springbræt til det professionelle niveau. Det handler om at udvikle sig, tage ansvar for sin egen rejse og gribe de muligheder, der følger med.

    College i USA er ikke en omvej – det er en genvej til at blive en mere komplet spiller.

Bliver man glemt i Danmark, hvis man tager på college i USA? Read More »

David Thid – Fra gymnasie-dropout til toppen af NCAA

I 2023 begyndte David Thid en fantastisk rejse fra usikkerhed om fremtiden til succes. Efter at have droppet ud af gymnasiet i Sverige stod David over for en stor udfordring, da han drømte om at komme ind i collegesystemet, men samtidig ikke var berettiget til NCAA uden en gymnasieuddannelse.

Gennem et tæt samarbejde med os tog han det første store skridt mod at genvinde denne mulighed ved at tage en GED-test. For dem, der ikke har gennemført en gymnasial uddannelse, er GED-testen en mulighed for at opnå et afgangsbevis, der åbner døre til videregående uddannelser som junior colleges i USA.

For David blev det nøglen til at komme tilbage på rette spor og forfølge sin drøm om at finde vej til NCAA.

GED gav en ny vej ind i collegesystemet

Med sin GED i hånden blev David optaget på Hutchinson Community College i efteråret 2023, hvor han kunne fortsætte arbejdet med at opnå akademisk og atletisk godkendelse til et NCAA-program. På Hutchinson fik David mulighed for at kombinere træning på højt niveau med akademisk uddannelse, hvilket hjalp ham med at finde en god balance mellem sport og studier.

Under sin tid på Hutchinson CC forbedrede han ikke kun sin fysik og teknik på banen, men arbejdede også målrettet på at bevise sit akademiske niveau. Siden sin start på Hutchinson i 2023 er David gået fra at være en talentfuld atlet til at blive en seriøs konkurrent på internationalt niveau.

Svensk mester i sommeren 2024

Spring frem til sommeren før hans andet år på Hutchinson, og David havde allerede skabt overskrifter på atletikbanen. Han blev svensk mester i 400 m hækkeløb – en bedrift, der for alvor viste hans dedikation og talent. Ikke nok med det; han løb sig også ind som den 8.-hurtigste nogensinde i Sveriges historie og placerede sig som nummer 14 i Europa inden for sin disciplin. Det cementerede hans plads som en af Sveriges mest lovende atleter.

David Thid i Hutchinsons farver

Davids succes fangede hurtigt opmærksomheden fra NCAA Division 1-trænere over hele USA, og som et resultat af hans imponerende præstationer har han i løbet af det sidste skoleår besøgt nogle af de mest anerkendte universiteter, herunder University of Southern California, University of Alabama, University of California, Los Angeles og University of Tennessee.

Disse programmer er kendt for deres verdensklassefaciliteter og deres historik med at udvikle eliteatleter, hvilket gør deres interesse i David til en stor anerkendelse af hans potentiale og niveau.

Fra Junior College til NCAA Divison 1

Efter grundige overvejelser besluttede David sig for at slutte sig til University of Alabama, hvor han efter sommeren 2025 vil fortsætte sine to resterende år som en del af deres Track & Field-hold. Dette valg viser, at han har tillid til, at deres program kan hjælpe ham med at nå nye højder – både på banen og udenfor.

Mens han forbereder sig på overgangen til NCAA Division 1, står hans rejse som et bevis på, hvad man kan opnå med den rette plan og en stærk vilje til at nå sine mål.

469223614_18485891857035706_3785862248158373252_n
University of Alabama gør det officielt - #RollTide

David Thids historie er en inspiration for alle, der står over for udfordringer. Fra at tage en GED-test til at blive national mester og sikre sig en plads på et topuniversitet har han vist, at alt er muligt, hvis man vil det nok.

Vi er stolte af at have været en del af hans rejse, og vi håber, at vi en dag vil se ham repræsentere Sverige ved OL. Fremtiden ser lys ud for David, og det bliver en fornøjelse at følge hans sidste sæson på Hutchinson samt hans videre karriere som atlet på University of Alabama!

David Thid – Fra gymnasie-dropout til toppen af NCAA Read More »

MLS SuperDraft 2024: Ato Junior Smith til New York City FC

Fra 3. Division til MLS Draft: Ato Junior Smiths Utrolige Rejse
Vi er enormt stolte af at kunne dele den fantastiske nyhed, at vores klient Ato Junior Smith er blevet valgt i årets MLS Draft. Det er en historie om talent, hårdt arbejde og en strategisk plan, som vi i vores team er dybt engagerede i at udvikle for hver enkelt spiller. Her er Ato Junior Smiths inspirerende rejse – fra 3. Division i Danmark til en fremtid blandt stjernerne i Major League Soccer.

2022: Et Talent i Modning

Ato Junior Smith var allerede en spændende spiller i den danske U19-division i 2022. Hans debut på førsteholdet i Fremad Amager markerede et vigtigt skridt fremad, men det stod klart for Ato, at hans udvikling gik i stå. Han havde brug for nye udfordringer og et miljø, hvor han kunne tage næste skridt i sin karriere.

Her kom vores tidligere klient, Oliver Hald (nu professionel spiller for Greenville Triumph i USL1), på banen. Oliver havde selv oplevet lignende udfordringer i Fremad Amager og delte sin erfaring med Ato om at tage springet til USA. Kort efter satte Oliver os i kontakt med Ato, og vi begyndte sammen at lægge en plan.

Fra Fremad Amager til AB Tårnby

Et Bevidst Skridt Nedad for at Komme Fremad

Første skridt var at finde en klub, hvor Ato kunne spille regelmæssigt og få spilletid til at udvikle sig. Valget faldt på AB Tårnby i 3. Division. For mange kan det ligne et skridt nedad, men for Ato var det et strategisk valg. Spilletid og udvikling stod i fokus.

Samtidig begyndte vi at kigge på en mulig college-rute i USA. Allerede fra starten var der stor interesse fra NCAA Division 1-skoler, men vi vurderede, at Ato med den rette plan kunne opnå endnu større muligheder. Løsningen? Et år på Junior College for at vise sit talent frem og forbedre sine akademiske kvalifikationer.

Ato Junior Smith for Tyler Junior College

2023: Et Gennembrudsår i USA

Ato fulgte planen til punkt og prikke. I 2023-sæsonen var han en stjerne for et af USA’s bedste Junior College-hold, hvor han blev topscorer, førte sit hold til sølv i det nationale mesterskab og blev udtaget til årets hold på landsplan.

Endnu vigtigere forbedrede han sit akademiske niveau markant, og det blev bemærket af colleges på allerhøjeste niveau. Resultatet? En aftale med et af de mest prestigefyldte hold i NCAA Division 1: University of Virginia. Her begyndte næste kapitel i Ato Junior Smiths rejse.

2024: Fra College til MLS

Ato Junior Smith I aktion for ACC Holdet UVA

Over sommeren 2024 trænede Ato hårdt med vores andre college-spillere og forberedte sig akademisk på efterårssemestret. Desværre blev han ramt af en knæskade i opstarten, men hans mentale styrke og dedikation gjorde, at han hurtigt kom tilbage.

I det afgørende slutspil i både ACC og den nationale turnering viste han sit potentiale. Hans præstationer fangede opmærksomheden hos flere MLS-klubber, og kun fire måneder efter at have startet på University of Virginia blev han valgt af New York City FC i årets MLS Draft.

New York City FC, en klub med en rig historie og tidligere stjerner som David Villa og Andrea Pirlo, er nu stedet, hvor Ato Junior Smith skal fortsætte sin udvikling.

Fra 3. Division til Drømmeligaen

På blot 18 måneder har Ato Junior Smith taget rejsen fra 3. Division i Danmark til at blive draftet i MLS. Det er en rejse, der vidner om hans dedikation, talent og vilje til at tage utraditionelle, men strategiske valg for sin karriere.

Vi er utroligt stolte af at have spillet en rolle i hans rejse og ser frem til at følge Ato i hans næste kapitel. For os er dette ikke kun en succes for Ato, men også en inspiration for andre unge talenter, der drømmer om at tage springet til de største scener i verden.

Drømmer du om en lignende rejse?
Hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig eller nogen, du kender, med at tage næste skridt i karrieren, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi er her for at støtte ambitiøse spillere i at nå deres fulde potentiale.

MLS SuperDraft 2024: Ato Junior Smith til New York City FC Read More »

Pre-season i College Sport i USA: En Intensiv og Uforglemmelig Start

De første dage i pre-season

For Alexander Brems var pre-season på college en af de mest spændende oplevelser. Da han første gang ankom til Mercyhurst University, vidste han ikke, hvad han skulle forvente, men han var klar til udfordringen. Han var 20 år gammel og flyttede ind i en lejlighed med tre andre studerende—to fra Mexico og én fra Holland, som endda var 25 år. Det var en stor omvæltning, men også spændende. Dagen før pre-season modtog holdet deres tøj fra sponsor Under Armour, hvilket satte en professionel tone for det kommende forløb.

Første dag begyndte med et møde klokken 08, hvor spillerne introducerede sig selv, og trænerteamet gennemgik nogle ordensregler. Derefter var det tid til den første test, en 2-mile løbetest (ca. 3,2 kilometer), som skulle klares på under 12 minutter. For de fleste var det en opnåelig målsætning, men som målmand formåede Brems kun lige akkurat at komme over grænsen. Efter testen var der en kort fodboldtræning, hvor holdets grundprincipper blev gennemgået. Dagen fortsatte med restitution i det såkaldte “athletic training room,” hvor colleges i USA lægger stor vægt på spillernes genoptræning og pleje. Efter sin første oplevelse med et isbad var Brems skeptisk, men med tiden begyndte han at værdsætte fordelene ved det.

Holdet spiste frokost sammen i kantinen, hvor der var en omfattende buffet med alt fra vand til sodavand, mælk og kakao. Maden var af høj kvalitet på Mercyhurst, selvom kvaliteten kunne variere fra universitet til universitet. Efter frokost var der tid til en kort pause, inden træningen begyndte igen klokken 15. Mange spillere valgte at tage en lur, mens andre brugte tiden på at spille FIFA. Alle boede tæt på hinanden på campus, hvilket gjorde sammenholdet stærkere.

Klokken 14 gik turen igen mod “athletic training room” til forberedelse til dagens anden træning. Her var der adgang til foam rollers, varmepuder, elastikker og hjælp fra fysioterapeuterne, der var klar til at assistere med opvarmning og tapening efter behov. Selvom morgentesten stadig kunne mærkes, var det en fornøjelse at komme i gang med fodbolden igen. Under 30 graders varme blev der trænet i halvanden time, og efterfølgende stod en stor balje med koldt vand klar til holdet. Fysioterapeuterne fyldte mere is i, og der blev delt vandflasker med Gatorade ud, så spillerne kunne restituere.

Efter en velfortjent pause og et bad, spiste holdet igen sammen. Maden var rigelig, og der var mulighed for at tage en kop mælk og småkager med tilbage til værelset som snacks. Aftenen sluttede af med afslapning, film, serier eller endnu en omgang FIFA. Lejligheden besluttede sig for at se serien Blue Mountain State, der handler om amerikansk college-fodbold, hvilket kun fik Brems til at glæde sig endnu mere til resten af sit første år på Mercyhurst.

Ole Jessen igang med Pre-season ved UAB

Hverdagen i Pre-season: Træning, Træning og Mere Træning

En typisk dag under pre-season starter tidligt og slutter sent. Allerede fra morgenstunden er du i gang med fysisk træning, ofte i varmen, som mange skandinaviske atleter skal vænne sig til. Dagen er fyldt med flere træningspas, møder, videoanalyser og taktiske gennemgange. Den høje intensitet er en stor omvæltning for mange, og det kræver tid at tilpasse sig både den fysiske belastning og den mentale udfordring, som denne træningsmængde indebærer

Tilpasning til Varmen

At spille sport i den amerikanske sommer kan være en udfordring i sig selv. Temperaturen kan nå nye højder, og luftfugtigheden gør ikke sagen lettere. Det er afgørende at holde sig hydreret og lære at passe på kroppen for at undgå hedeslag eller udmattelse. Mange europæiske atleter skal bruge tid på at tilpasse sig disse forhold, som er meget anderledes end det, de er vant til.

Karl-Emil i Kentucky under en pre-season kamp i varmen

Kulturmøde og Sproglige Udfordringer

Udover den fysiske tilvænning er der også en social tilpasning. For mange er det første gang, de er væk hjemmefra i længere tid, og oveni skal du navigere i en helt ny kultur. Det at skulle tale engelsk hele tiden kan være udfordrende, især når man også skal lære nye faglige termer og kommunikationsformer på banen. Samtidig er det en tid, hvor du møder mennesker fra hele verden—medspillere, trænere og studiekammerater, som alle bringer deres egne kulturelle baggrunde med sig. Dette skaber et unikt og mangfoldigt miljø, men kræver også åbenhed og tilpasning.

At Finde Sin Plads

Pre-season er også en tid til at finde sin plads på holdet og i den nye hverdag. De mange timer på banen og udenfor giver mulighed for at knytte tætte bånd til holdkammeraterne. Disse relationer er vigtige, da de danner grundlaget for det sammenhold, der skal bære holdet gennem sæsonen.

En Udfordring, der Styrker

Selvom pre-season kan være en stor omvæltning og til tider overvældende, er det også en tid, hvor du vokser som person og atlet. Du lærer at håndtere udfordringer, opbygger modstandskraft og skaber minder, som du vil bære med dig resten af livet.

Pre-season i USA er med andre ord en intensiv start på et eventyr, der er både udfordrende og givende. Det kræver hårdt arbejde og viljestyrke, men for dem, der tager udfordringen op, venter der en oplevelse, de aldrig vil glemme.

Følg med på hjemmesiden her og på vores instagram @nssa.dk. Vi kommer til at have et hav af #NSSADerbies, som er når vores fodboldspillere spiller mod hinanden. Vi har i år sendt atleter afsted på nogle af de her skoler:
University of Southern California. UCLA, UNC Charlotte, Jacksonville, UAB, Gannon, Cal Baptist, Seton Hall, Memphis, Monmouth, USC, Marshall… Listen er lang, så følg med der. 

https://open.spotify.com/episode/4rU2oSu0griXGDj6ukyiwC?si=d02cd518edb74fe5
– I kan her lytte til vores podcast, hvor Jonas  Lyshøj bl.a. fortæller om Pre-season

Pre-season i College Sport i USA: En Intensiv og Uforglemmelig Start Read More »

NSSA indgår samarbejde med FC Helsingør

Et samarbejde med masse af synagier

I fodbold verdenen stræber mange unge talenter efter at nå det professionelle niveau. Desværre er vejen til succes ikke altid lige let, og for nogle kan nåleøjet være svært at passere. Men heldigvis er der andre veje til den professionelle drøm og oplevelse. Vi har hos NSSA siden 2017 arbejdet med det vi kalder verdens bedste plan-b for de herrespillere, som ikke når gennem nåleøjet herhjemme I Danmark. Det er med stor fornøjelse vi har fået muligheden for at arbejde med en masse talentfulde unge mennesker, som går en gennem en fantastisk sportlig og personlig udvikling under college opholdet I USA. De seneste år har vi også fået muligheden for at hjælpe en række FC Helsingør talenter afsted på college heriblandt; 

Alexander Stjernegaard (Marshall University), Luca Costabile (University of Maryland), Ramesh Delsouz (Quinnipiac University), Nikolaj Juul Bay-Smidt (VCU), William Arnesen (Old Dominion University), Marcus Hedemann (Flagler College), Magnus Kjøller (Wofford College) og Joshua Hansen (Stony Brook University). 

FC Helsingør talenter har stået ud på mange måder når det kommer til transitionen fra Danmark indtil collegesystemet. Den feedback vi hos NSSA har fået fra de amerikanske trænere har været at de tidligere FC Helsingør talenter kommer med en fantastisk teknisk pakke, en god fodbold IQ, samt de er utrolig gode holdkamerater der kun vil det bedste for deres medmennesker!

Alexander og Ramesh efter de vandt MAAC conference tournament i 2022/23 sæsonen

Det ultimative mål: Nye chancer, nye drømme

For mange unge fodboldspillere repræsenterer drømmen om at spille professionelt en livsambition. Men virkeligheden er, at selv for de mest talentfulde kan vejen til professionel fodbold være fyldt med forhindringer. Det er her, samarbejdet mellem et NSSA og et FC Helsingør træder ind. I stedet for at se en “manglende” professionel karriere som en endestation åbner dette partnerskab op for nye muligheder og drømme. Eksempler på dette er bl.a. Alexander Stjernegaard der allerede I efteråret 2023 blev udnævnt til at være en del af MLS-Draft Pool bare efter sit andet år på college.

Essensen af college systemet er at man kan sikre fodboldspillerne et top professionelt fodbold miljø, hvor de bliver behandlet og lever som fuldtidsprofessionelle fodboldspillere. Dertil, får de nye øjne på sig på et helt andet kontinent, hvor fodbolden er voldsom udvikling. Derudover, sikre vi os at hvis de ikke skulle gå hele vejen sportsligt, jamen så som minimum har de udviklet sig sportligt, fået en oplevelse og venner for livet, samt en uddannelse til fremtiden.

Luca der spiller på Ludvig Field foran 3.000 UMD Crew fans

Fordele for spillerne: En unik chance for udvikling

Denne partnerskabsmodel tilbyder spillere langt mere end bare en chance for at spille fodbold i USA. Det giver dem muligheden for at fortsætte deres akademiske uddannelse samtidig med, at de dyrker deres lidenskab for sporten. Det er ikke bare en anden vej til professionel fodbold; det er en mulighed for at udforske nye kulturer, lære nye færdigheder og udvikle sig som både atlet og person. En udvikling vi hos NSSA hvert år har muligheden for at følge og har prøvet på egen krop gennem mange år I USA.

2A38CFAB-E743-444B-B3B4-9732D5604778

Alexander og William før et klassisk NSSA Derby i Virginia.

Åbning af nye døre for fodboldens fremtid

Sammen udgør dette samarbejde mellem et college sport placement firma og et elite fodboldakademi et springbræt for unge talenter, der søger en vej til succes. Det er et bevis på, at selv når en dør lukker sig, åbner en anden sig, og at drømmen om professionel fodbold stadig kan blive til virkelighed på utraditionelle måder. For disse spillere er muligheden for en ny start ikke kun et håb, det er en realitet – og det hele starter med et enkelt partnerskab, hvor vi hjælper hinanden med at give de unge talenter de bedste forudsætninger for at finde ud af hvilken vej der er bedst for dem.

https://open.spotify.com/episode/4WxHwgJtxBkgFmqzGdcZOO?si=0018d7c1b1fa4d16
– I kan her lytte til Alexander Stjernegaard og Luca Costabile der tidligere har spillet i Helsingør

NSSA indgår samarbejde med FC Helsingør Read More »

Wall of 2023: Vores klienters priser & kåringer

Collegesæsonen 2023 er afsluttet.

Fra september til midten af december spilles der et utal af fodboldkampe på colleges i USA. I denne periode ruller den korte og intense collegesæson for fulde drøn. De mange forskellige universiteter kæmper om at gå videre fra deres egen konference (deres region), så de kan spille med i playoffs; det, som giver dem billetten til de nationale mesterskaber og den største hæder, de kan opnå i college-gamet.

Mere end 80.000 spillere er fordelt hen over de tre forbund – det er selvsagt langt fra alle, som når hele vejen. Heldigvis har den amerikanske kultur altid hyldet den individuelle præstation. Det gør de gennem et væld af forskellige og meget traditionsrige kåringer.
I år har vi rigtig mange spillere, der har modtaget disse kåringer. Flere end nogensinde. Det er vi rigtigt stolte af.

Vores bedste år indtil nu!

Vores første officielle rekrutteringsår var i 2020. Dengang sendte vi cirka 20 klienter afsted. Nogle af dem er stadig på college i dag, mens et væld af nye klienter er kommet til og er draget over Atlanten. I dag har vi lidt over 120 aktive student-athletes i USA. Af de 120 aktive student-athletes, har 24 af vores klienter modtaget priser i år. 
Tag et kig på dem her 😎

Wall of 2023

Kåringer i NCAA Division 1

Vores klienter i NCAA Division 1 har i den grad udmærket sig. 
8 forskellige spillere har modtaget priser for deres præstationer i den netop overståede collegesæson. 
Læg fx. mærke til tunge titler som Player of the Year og Freshman of the Year. 

Nikolaj Røjel

Nikolaj Røjel

Wofford College
Player of the Year
SoCon
Oliver Møller

Oliver Møller

Florida Atlantic University
Freshman of The Year
ACC
Victor Faaborg

Victor Faaborg

Presbytarian University
Freshman of the Year
Big South
Mikkel Gøling

Mikkel Gøling

UC Santa Barbara
All Conference 1st team
Big West
Jonas Lyshøj

Jonas Lyshøj

Bryant University
All Conference Tournament Team
America East
Alexander Stjernegård

Alexander Stjernegård

Marshall University
TDS Top 100
Sun Belt
Magnus Kjøller

Magnus Kjøller

Wofford College
All Conference 1st Team
SoCon
Villads Landsperg

Villads Landsperg

Wofford College
Freshman Team of the Year
SoCon

Kåringer i NCAA Division 2

Vores klienter i NCAA Division 2 har i den grad udmærket sig. 
4 forskellige spillere har modtaget priser for deres præstationer i den netop overståede collegesæson.
Læg fx. mærke til Søren Jensen som var bedste målmand i hele sin region. 

Søren Jensen

Søren Jensen

Post University
Goalkeeper of the Year
NE10
Marc Birkelund

Marc Birkelund

Flagler College
All Conference 2nd Team
Peach Belt
Mads Frederiksen

Mads Frederiksen

Call Poly Pomona
All Conference 2nd Team
CCAA
Julie Andersen

Julie Andersen

SWOSU
All Conference 2nd Team
GAC

Kåringer i NAIA

Vores klienter i NAIA har bestemt også præsteret. 
5 forskellige spillere har modtaget priser for deres præstationer i den netop overståede collegesæson.
Læg fx. mærke til Simon Blæsdahls titel som Freshman of the Year.

Simon Blæsdahl

Simon Blæsdahl

Governors State University
Freshman of the Year
CCAC
David Ambæk

David Ambæk

Indiana Tech University
All Conference 1st Team
WHAC
Karl-Emil Andersen

Karl-Emil Andersen

UC Cumberlands
All Conference 1st Team
Mid South
Marc Boye

Marc Boye

Campbellsville University
NCCAA Player of the Year
Mid South
Christian Hauge

Christian Hauge

Campbellsville University
NCCAA Tournament 1st Team
Mid South

Kåringer i NJCAA

Vores klienter på Junior College har også præsteret på højt niveau.
Vi tør godt love at en del af disse spillere nedenfor er at finde på NCAA Division 1-skoler indenfor nær fremtid. 
7 forskellige spillere har modtaget priser for deres præstationer. 
Læg fx. mærke til de 2 All American-titler som dækker over alle landets spillere i NJCAA. 

Viktor Højbjerg

Viktor Højbjerg

Angelina Junior College
All Conference 1st Team
Region XIV
Ato Junior

Ato Junior

Tyler Junior College
All American 1st Team
NJCAA
Christoffer Dommer

Christoffer Dommer

Pearl River CC
All American 2nd Team
NJCAA
Amelie Wittenkamp

Amelie Wittenkamp

Campbellsville University
All Conference 2nd Team
MACCC
Victor Mørck

Victor Mørck

Mississippi Gulf Coast CC
All Conference 2nd Team
MGCCC
Andreas WInther

Andreas WInther

Heartland CC
NJCAA D2 All Tournament Team
NJCAA
Khaya Gregory

Khaya Gregory

Salt Late CC
All American 1st Team
NJCAA

Next up: College Season 2024. Er du den næste?

Vi er netop nu igang med at rekruttere dygtige unge spillere til det nye collegeår i 2024. Det bliver vores største og bedste gruppe af klienter til dato!
Ønsker du at være Student Athlete i USA eller er du blot nysgerrig på hele collegeverdenen? 
Vi tager hjertens gerne en snak med dig om din situation og dine muligheder i USA. Skriv til os lige her. 

Wall of 2023: Vores klienters priser & kåringer Read More »

Nikolai Røjel er Player Of the Year i Southern Conference

Den regulære collegesæson er nu overstået og i disse dage offentliggør de forskellige collegerækker priser til de spillere, som har imponeret mest i løbet af sæsonen.

Vores egen Nikolai Røjel er efter en formidabel sæson for Wofford College netop blevet kåret til Player Of the Year i Southern Conference!

Fra ’Freshman of The Year’ til ’Player Of the Year’

Efter at have vundet titlen som Freshman Of the Year i Southern Conference sidste år, er Nikolai gået ind i sit andet år i USA med markant større forventninger til hans navn. 
I hans debutsæson sidste år scorede han 9 mål i 16 kampe.
I år har han scoret 11 mål på 17 kampe og flere af scoringerne har været kampafgørende og vigtige. 
Et godt eksempel er hans udligning til 1-1 i de døende minutter i deres kamp mod UNC Greensboro – se scoringen herunder 💪⬇️

Nikolais udligning til 1-1 i de døende minutter mod UNC Greensboro

Wofford College, også kendt som terriers, spiller i NCAA Division 1 og er medlem af Southern Conference
Terriers statistik for sæsonen er 7-4-6 og selvom både nederlag og uafgjorte resultater har været en del af forløbet, har de generelt præsteret på et højt niveau. 
Flere kampe har været imod absolutte tophold i USA – bl.a. Duke University der er rangeret som nummer 3 i landet – Terriers spillede 2-2 mod Duke og her scorede Nikolai i øvrigt også 😉

Nikolais scoring til 1-0 mod Duke University efter flot opspil

Fra HIK til USA: Nikolais rejse til USA

Nikolai er født i 2003 og fylder 20 år til December. 
Han er vokset op i København og dimitterede fra Niels Brock Handelsgymnasium i 2022. 
Vi begyndte at arbejde med Nikolai et halvt års tid inden hans studentereksamen, så han kunne være klar til at tage afsted lige efter en sommer med vognkørsel og glade dage

Nikolai har igennem sin ungdomstid spillet i Lyngby BK og HIK
I sæsonen op til hans første år i USA, var han en profil på HIKs U19-hold og trænede fast med HIKs førstehold i 2. division.
Han lavede bl.a. 6 mål og 6 assists på 17 kampe i U19-Divisionen i 2021/2022-sæsonen. 

Nikolai der fejrer scoring på Gibbs Stadium – Wofford Terriers hjemmebane.

Nikolai er en alsidig angriber med flere forskellige kvaliteter.
På trods af sine brede skuldre og sine 188 cm, er han velkoordineret og har masser af fart i støvlerne. Han har en fysisk tilstedeværelse på banen,  som de amerikanske recruiters alle dage har haft højt på deres liste over vigtige kvaliteter. 

Der kan herudover nævnes et godt teknisk udgangspunkt, en sikker afslutningsfod og en placeringsevne.. en målnæse.. som gør at han ofte er tilstede lige præcis dér hvor det gør ondt på modstanderholdet. 
Interessen fra de forskellige colleges og universiteter var derfor bestemt også til at få øje på. Efter samtaler med flere bejlere, faldt valget på Wofford College

Wofford College ligger i South Carolina og er faktisk et af de mindste colleges i USA med ca. 2.000 studerende – det ændrer ikke på at deres fodboldprogram er af høj kvalitet. 
Her var vores klienter Magnus Kjøller og Zakaria Holmen faktisk allerede en del af holdet, inden Nikolai kom til. I år har Villads Landsperg tilsluttet sig holdet.  
Billedet herunder er fra et nyligt NSSA Derby hvor alle gutterne var i aktion. 

På trods af en flot regulær sæson, nåede drengene og resten af Wofford desværre ikke playoffs og blev forleden slået 1-0 af Furman University i semifinalen i Southern Conference. 
Det skal ikke tage noget som helst fra Nikolais flotte kåring som Player Of the Year i Southern Conference. 
Tillykke mester – vi glæder os til endnu flere mål og priser. 

Nikolai Røjel er Player Of the Year i Southern Conference Read More »