NSSA X FANT: Omar tager fra Sierra Leone til USA på et Sport Scholarship

I samarbejde med FANT, er vi lykkedes med at hjælpe Omar fra Sierra Leone til USA på et Sport Scholarship. Det fortæller vi mere om her!

Fra Kroo Bay til Lakeland, Ohio.

Omar Inga er 21 år gammel, bor i Murray Town, Sierra Leone og er anfører på sit fodboldhold. 
Omar er rigtig dygtig, men han er først og fremmest anfører, fordi han både er vellidt og respekteret. 
Han er ikke typen der kaster om sig med armbevægelser. Alligevel er han ofte midtpunkt pga. sit rolige og sociale væsen. 

I samarbejde med FANT, hjælper vi hvert år 1 ung fodboldspiller fra Sierra Leone med at få tildelt et scholarship på et College i USA. 
Her får de muligheden for at deltage i et sportsprogram samtidigt med at de får en internationalt anderkendt uddannelse. 

I år har Omar fået denne mulighed. 
For få dage siden lettede hans fly fra Lungi Lufthavn i Sierra Leone og efter mellemlandinger i både Bruxelles og Washington ankom Omar til Cleveland Airport hvor en bil kunne fragte ham det sidste stykke imod Lakeland Community College.

Omar kort efter sin ankomst i Cleveland Airport.

Student Athlete i USA.

Omar har fået tildelt et Sport Scholarship på Lakeland Community College i Ohio.
Her skal han studere og spille fodbold i minimum 2 år.
Vi håber og tror på at han kan tage videre til et 4-årigt universitet herefter, men det  afhænger i sidste ende af Omars præstationer på banen og i klasseværelset. 

Omar er en atletisk forsvarsspiller med en lækkert touch på bolden. Han er ærgærrig i sine dueller, giver sig 110 % og er en naturlig leder.
Omar har allerede set byen,  mødt sine roommates, haft sin første træning med holdet og vi glæder os selvsagt meget til at følge ham. 

Scholarshippet dækker ikke samtlige omkostninger, men de resterende omkostninger dækkes af gavmilde donationer samt af FANT selv. Vi har håndteret processen for selve scholarshippet og gør selvfølgelig dette helt gratis. 

 

Omars spillerfoto for Murray og Troelsgaard Boys FC

Fodbolden som en bro til fremtiden.

Grundtanken med samarbejdet er, at fremhæve fodboldens potentiale som en vej mod bedre uddannelsesmuligheder og fremtidsudsigter – og bevise at dette potentiale strækker sig fra villaveje i Nordsjælland til slumområder i Sierra Leone.  

FANT arbejder for at skabe bedre livsvilkår for børn og unge i udviklingslande, med sport som afsæt. De er grundlagt på en tanke om at gøre noget for fællesskabet. 
Vi lever af at fremhæve den individuelle præstation.   
Målet var – og er stadig –  at inspirere fællesskabet ved at fremhæve og belønne den individuelle præstation.  

Ringe i vandet...

Da vi sidste år sendte Fatmata afsted til USA, oplevede FANT hvordan mange af deres spillere begyndte at prioritere deres skolegang højere.  

De kunne pludselig se, hvordan fodbold og skole kunne gå hånd i hånd og skabe  muligheder. Hvordan fodbolden kunne give adgang til uddannelse, de aldrig ellers ville have haft råd til. 
At sende Fatmata afsted til USA, skabte ringe i vandet i lokalområdet. 
Ringe som gjorde noget ved mentaliteten hos de mange unge lokale spillere i Kroo Bay og skabte både motivation og inspiration. 

På denne måde tror vi på at projektet også er gavnligt for fællesskabet og ikke blot de udvalgte personer, som får chancen. 
Omar er den næste udvalgte. 
Hans kommende rejse er nu et levende eksempel på hvordan engagement på banen og i klasseværelset kan bruges til at skabe muligheder for sig selv. 

Kroo Bay-området i Sierra Leone
Foto: Christian Als ( @christianals )

More To Explore

Hvad er Junior College?

Vi giver dig en introduktion til hvad Junior College er, og hvorfor det er en god ide for mange.