Artikler

Q: (Div 1) Major League Soccer (MLS)

Major League Soccer (MLS) : Den største fodboldliga i USA. Ligaen startede ud med 10 hold i 1996, men er siden vokset til 26 hold. Mange af de største fodboldstjerner igennem tiden, som for eksempel Wayne Rooney, Thierry Henry, Frank Lampard har skrevet kontrakt med MLS.

Forstå de 4 sæsoner på College: et årshjul

Hvordan ser året egentlig på College i USA egentlig ud for en fodboldspiller?
Livet som student athlete på et amerikansk college er en ganske unik blanding af akademiske udfordringer og sportslig stræben. Hver sæson følger sin egen rytme som former spillernes hverdag og der er stor forskel på tilværelsen hvad end det er forår, sommer, efterår eller vinter.
I denne artikel dykker vi ned i det særlige årshjul, som definerer og udgør en collegefodboldspillernes liv og hverdag.

Foråret: træningskampe, udvikling og en mere balanceret hverdag

Foråret på college i USA er skræddersyet til udvikling. Det er også en periode, hvor student athletes får mulighed for at opleve en mere balanceret tilgang til det sportslige og akademiske, noget der i højere grad ligner livet som en normal studerende i USA. Dette skyldes primært, at den officielle collegesæson først starter hen imod sensommeren, og at der derfor ikke er ugentlige rejser til forskellige stater. I stedet er der tid til masser af træningspas på banen og i styrkerummet. Disse måneder giver collegetrænerne mulighed for at eksperimentere med holdsammensætning og spillestil, samtidigt med at de enkelte atleter kan bygge på deres fysik – noget som altid har været en prioritet og et vigtigt område i amerikansk sport. Samtidig har du også mere tid til dine studier og skal ikke i samme grad indhente det forsømte på grund af kampe og andre atletiske forpligtelser.

Selvom der ikke spilles officielle kampe i løbet af foråret, vil du deltage i et væld af træningskampe imod hold, som du normalt ikke ville møde i din collegerække. Et godt eksempel er vores klient, Lucas Christensen, som til dagligt spiller og studerer på Florida International University – de skal i løbet af deres forårssæson spille imod Lionel Messis Inter Miami CF.
Et andet eksempel er vores klient, Nikolai Røjel, som for nylig skiftede fra Wofford College til UCLA. I forårets træningskampe skal de blandt andet møde Los Angeles FC.

Sommeren: Off-season eller Summer League?

Sommerperioden er først og fremmest tid til ferie. Skolerne og campusserne er lukkede frem til august, og de forskellige student athletes har typisk to muligheder: Enten at rejse hjem og holde ferie med familie og venner eller blive en del af et Summer League-hold og spille i en officiel turnering i USA hen over sommeren. Mange collegespillere vælger muligheden for at deltage i Summer League, da det er en fremragende chance for at vedligeholde deres udvikling – og for de rigtig dygtige spillere – en mulighed for at blive spottet af hold fra USL eller MLS. Disse ligaer følger ofte med i turneringerne, da det næsten er blevet en tradition, at ambitiøse og talentfulde collegespillere spiller i Summer Leagues i deres skoleferie.

Et eksempel er vores klient, Jonas Lyshøj, som til dagligt spiller og studerer hos Bryant University i NCAA Division 1. Sidste sommer blev han i USA og spillede for Peoria City S, som konkurrerer i USL 2.

Efteråret: Officiel sæsonstart og jagten på det nationale mesterskab

Efter sommeren møder student athletes ind på campus et par uger før de øvrige studerende. Hvorfor? Fordi de første uger af efteråret – og det splinternye collegeår – starter med den legendariske amerikanske preseason. To uger med et flertal af træningspas, både på banen og i styrkerummet, hver eneste dag. For de nye elever (freshmen) kan det være en kold spand vand i hovedet, en chokoplevelse både mentalt og fysisk, men det er fantastisk og afgørende for at være klar til den højintense collegesæson, som på sit mest intense har op til tre turneringskampe om ugen.

I efteråret vil dit primære fokus og størstedelen af din energi ligge i din sport. Når du ikke spiller kamp, restituerer du og forbereder dig på den næste kamp. Når du ikke spiller kamp eller restituerer, er du sandsynligvis på vej med bus eller fly til en udebanekamp. Det kræver noget ekstra af dig at jonglere den højintense sæson med dine studier. Det er en del af oplevelsen, og det er det, som gør dig bedre – både som menneske og som atlet.

Når sæsonen er i gang, og kampene er i fuld sving, spiller man først og fremmest det, der kaldes Conference Games. Med andre ord, du spiller mod hold fra din geografiske region og kæmper om at kvalificere jer videre til playoffs, hvor de bedste hold fra de omkringliggende regioner mødes. Herfra kvalificerer de sig til den mest prestigefyldte turnering i collegegamet: Det nationale mesterskab – også kaldet The College Cup.
Her samles de bedste hold i landet i starten af december for at dyste om at kunne kalde sig nationale mestre.

Vinteren: Sæsonafslutning, eksaminer og juleferie

Efter at sæsonen er kulmineret med de nationale mesterskaber i de første uger af december, ser man frem mod juleferien og en tiltrængt pause fra den højintense efterårssæson, som tager et utal af kræfter – både fysisk, men også mentalt, i forhold til at jonglere sine akademiske forpligtelser med målet om at komme så langt som muligt i de nationale mesterskaber.

Inden man kan holde endegyldig juleferie, står den dog på eksaminer, inden semesteret kan afsluttes og bøgerne kan lukkes i. De fleste internationale student-athletes rejser hjem til deres respektive lande og holder jul eller tilsvarende med venner og familie, inden det nye semester starter i februar.

Forstå de 4 sæsoner på College: et årshjul Read More »

De bedste universiteter i USA i 2023

USA er kendt for sin fremragende uddannelsessektor og tilbyder en bred vifte af højt ansete universiteter, der tiltrækker studerende fra hele verden. Hvis du overvejer at studere i USA, eller bare er nysgerrig efter at opdage nogle af de mest anerkendte akademiske institutioner i landet, er du kommet til det rette sted.

Disse universiteter er blevet anerkendt for deres akademiske ekspertise, forskning og engagement i at levere en fremragende uddannelse til studerende over hele verden. Nedenfor har vi samlet en liste over de 10 bedste universiteter i USA, som kan hjælpe dig med at afgøre, hvilket universitet der anses for at være det bedste i landet.

De 10 bedste universiteter i USA i 2023

#	Universitet	Antal Studerende	Internationale Studerende	Antal Studerende pr. Ansat	Kvinde:Mand Ratio
1	Harvard University	21.997	25 %	9.6	50 : 50
2	Stanford University	16.164	24 %	7.1	46 : 54
3	Massachusetts Institute of Technology (MIT)	11.425	33 %	8.2	40 : 60
4	California Institute of Technology (Caltech)	2.237	34 %	6.2	37 : 63
5	Princeton University	8.279	23 %	8.0	46 : 54
6	University of California, Berkeley	40.921	24 %	18.4	52 : 48
7	Yale University	13.482	21 %	5.9	52 : 48
8	Columbia University	21.781	38 %	5.9	n/a
9	The University of Chicago	15.366	36 %	6.0	47 : 53
10	University of Pennsylvania	21.453	23 %	6.3	53 : 47

Kilde: World University Rankings

Hvordan vurderes et universitet?

Hvert år offentligør World University Rankings deres liste over de bedste universiteter i verden.
Rangeringen tager højde for en række faktorer, herunder akademisk omdømme, forskningsindflydelse, fakultetets kvalitet, infrastruktur og international diversitet.

Når man kigger på rangeringerne, vil man opdage, at der er en stærk repræsentation af amerikanske universiteter blandt de bedste på verdensplan. USA er hjemsted for nogle af de mest prestigefyldte og innovative uddannelsesinstitutioner, der tiltrækker studerende og forskere fra hele verden.

Når vi tager et kig på listen over de 10 bedste universiteter i USA i 2023 baseret på World University Rankings, vil du opdage, at disse institutioner er kendetegnet ved deres akademiske excellence, forskningsudmærkelser og engagement i både akademiske og sportsaktiviteter. Uanset om du ønsker at forfølge en karriere inden for idræt, naturvidenskab, teknologi eller humaniora, vil disse universiteter give dig en fremragende uddannelsesoplevelse og åbne døre for spændende muligheder.

De bedste universiteter i USA i 2023 Read More »

Forstå de 4 trin på College: Freshman, Sophomore, Junior og Senior

Det er en spændende og udfordrende rejse at starte på en universitetsuddannelse som Student Athlete. Du har ikke kun mulighed for at tage en videregående uddannelse, men du har også det privilegium at deltage i college sport. Det kan dog være overvældende at navigere i collegeoplevelsen, især når det gælder om at forstå de forskellige termer, der er forbundet med hvert år. I denne artikel gennemgår vi de forskellige faser af en universitetsuddannelse for student athletes, fra første til sidste år, så du kan forstå, hvad hvert år indebærer, og hvordan det påvirker dine akademiske og sportslige aktiviteter.

Freshman Year: En ny begyndelse

År 1

Som freshman træder du ind på campus med en følelse af forventning og entusiasme. Det er en tid med tilpasning, både akademisk og sportsligt. Du vil deltage i introduktionskurser, oparbejde en rutine og lære dine holdkammerater og trænere at kende. Første år på college danner grundlaget for din karriere på college, hvor du tilpasser dig kravene til at balancere mellem sport og studie.

Når du ankommer til USA som student athlete, er du ikke langt fra den traditionelle mediedag, hvor de første billeder af dig bliver taget i dit nye gear.

Sophomore Year: Opbygning af momentum.

År 2

Når du er på andet år, er du mere fortrolig med livet på college og har fundet en rytme. Du fortsætter med at tage hovedfag, mens du går dybere ned i din studieretning. På den sportslige front har du fået erfaring og bidrager måske endda i høj grad til dit hold. Det andet år er et afgørende tidspunkt for vækst og udvikling, både akademisk og sportsligt.

Junior Year: Du graver dybere.

År 3

Junioråret anses ofte for at være det mest udfordrende og afgørende år rent akademisk. Du vil dykke dybere ned i din studieretning, udforske specialiserede fag og måske endda udføre noget forskning. Som student athlete er du i fuld gang med din sport og har opbygget et momentum. Du påtager dig lederroller og har en stor indflydelse på dit hold. Junioråret er en tid med øget ansvar og forberedelse til det, der venter forude.

I løbet af din tid som student athlete kan du måske endda være så heldig at vinde en individuel award, akademisk anderkendelse eller endda et mesterskab!

Senior Year: Kulminationen.

År 4

Dit år som senior er kulminationen på din collegerejse. Du afslutter dit hovedfag, deltager måske i praktik eller forskningsprojekter og forbereder dig på dine planer for tiden efter din uddannelse. Som senioratlet er det dit sidste år med college sport. Du kommer til at værdsætte dine sidste øjeblikke på banen og forhåbentlig efterlade et vedvarende indtryk på dit hold. Det er en tid for refleksion, fejring og forberedelse til at overgå til den næste fase i dit liv.

Omfavn hele rejsen!

Mens begreberne freshman, sophomore, junior og senior beskriver de enkelte faser, er det vigtigt at erkende, at universitetsuddannelse for student athletes handler om mere end blot år. Det er en holistisk oplevelse, der omfatter personlig vækst, karakterudvikling og livslange forbindelser. Omfavn hele rejsen, med troen på, at hver fase bidrager til din samlede udvikling som student athlete og forbereder dig på succes efter college.

Som student athlete er det vigtigt at forstå de forskellige faser af en universitetsuddannelse for at kunne navigere effektivt i dine akademiske og sportslige bestræbelser. Fra det spændende første år som freshman til kulminationen på sidste år, byder hver fase på unikke muligheder og udfordringer. Ved at tage hele rejsen med dig vil du få mest muligt ud af din collegeoplevelse og skabe dig en vej til akademisk topkvalitet og sportslige resultater. Vi er her for at støtte dig hele vejen igennem og sikre, at du trives igennem hele din tilværelse som student athlete.

Husk, at din collegeuddannelse ikke kun defineres af de her begreber. Det er en transformerende oplevelse, der omfatter personlig udvikling, tætte venskaber og værdifulde lektioner om livet. Omfavn rejsen, grib enhver mulighed og sæt dit præg på oplevelsen.

Forstå de 4 trin på College: Freshman, Sophomore, Junior og Senior Read More »

Alder på College og High School i USA: Et overblik

For dem, der ikke er bekendt med det amerikanske uddannelsessystem, kan det være lidt forvirrende at forstå alderskravene for high school og college i USA.
Det amerikanske udannelsessystem er en smule anderledes end i Skandinavien.
Herunder giver vi en kort oversigt over, hvordan alder er relateret til high school og college i USA.

Alder på High School

High School er det amerikanske svar på et gymnasie og er typisk for elever i alderen 14-18 år. Uddannelsen har en varighed på 4 år og i løbet af disse år går man fra at være freshman til at være senior.
Her er en oversigt over de typiske aldre for hvert klassetrin:

Klasse	Engelsk betegnelse	Alder
Freshman	1. klasse (1.G)	14-15
Sophomore	2. klasse (2.G)	15-16
Junior	3. klasse (3.G)	16-17
Senior	4. klasse (4.G)	17-18

Alder på College

Er College og Universitet det samme i USA?

I USA bruges ordene “college” og “universitet” ofte om hinanden, og i mange tilfælde er de to begreber synonyme. Men der er nogle nuancer mellem dem, som kan variere fra institution til institution. Generelt set refererer “college” ofte til en mindre institution, der tilbyder bachelorgrader, mens “universitet” normalt er større og tilbyder både bachelor-, kandidat- og ph.d.-grader. Nogle institutioner bruger dog også “college” som en del af deres navn, selvom de er universiteter. Derfor kan det nogle gange være forvirrende at skelne mellem de to begreber i amerikansk kontekst.

College tilbyder videregående uddannelse for studerende efter high school.
Den typiske alder for en college-studerende varierer afhængigt af omstændighederne og man behøver ikke at starte som 18-årig.
Her er en oversigt over de typiske aldre for studerende på forskellige uddannelsesniveauer:

Uddannelse	Alder
Associate’s Degree (Junior College) (2 år)	18-20
Bachelor’s Degree (4 år)	18-22
Master’s Degree (2 år)	22-24
Ph.D. (doktorgrad)	27-33

Alder For Student Athletes

Hvis du er interesseret i at dyrke sport på high school eller college i USA, kan alder spille en anden rolle. For at deltage i sport på high school eller college skal du opfylde nogle specifikke alderskrav.

På high school er alderskravene normalt ret fleksible, da eleverne stadig er under 18 år. Hvis du vil deltage i sport på high school, skal du dog normalt være mellem 14-19 år.

Reglerne ift. at kunne dyrke sport på college afhænger primært af, hvornår man har afsluttet sin gymnasieuddannelse eller tilsvarende – istedet for ens alder. Det uddyber vi her i en artikel om sportslig eligibility.
Den typiske alder for en collegeatlet er mellem 18-23 år.

Alder på College og High School i USA: Et overblik Read More »

Alt du skal vide om professionel fodbold i USA

Fodbold er en af verdens største og mest populære sportsgrene og har i lang tid oplevet en stigende popularitet i USA. Denne stigende popularitet har haft stor betydning for de amerikanske fodbolds-ligaers udvikling hvor de bedste rækker, herunder, MLS (herrer) og NWLS (kvinder) har formået at tiltrække sig en del af den opmærksomhed og fokus som har tilsmilet NBA, NFL og MLB i århundreder i USA.

På nuværende tidspunkt er antallet af unge der spiller fodbold i USA højere end nogensinde før og har endda overhalet andre populære sportsgrene, som for eksempelvis basketball, ishockey og baseball flere steder i USA.

Fodboldens udvikling i USA.

Fodbold (Soccer i USA) har været spillet i USA i over et århundrede, men det er først for nylig, at det begyndte at stige i popularitet og nå samme niveau som andre store professionelle sportsgrene i landet.

De første professionelle ligaer grundlægges.

Den første professionelle fodboldliga i USA var American Soccer League, som blev grundlagt i 1921. Ligaen havde dog svært ved at tiltrække et stort publikum og gik konkurs i 1933. Det var først med oprettelsen af North American Soccer League (NASL) i 1968, at professionel fodbold begyndte at få fodfæste i USA. NASL var den første professionelle fodboldliga, der fik vidt udbredt opmærksomhed i USA, takket være New York Cosmos’ succes, der i 1975 skrev kontrakt med den globale fodboldstjerne Pelé.

Ligaens popularitet nåede sit højdepunkt i slutningen af 1970’erne, men gik konkurs i 1984 på grund af økonomiske problemer.

Major League Soccer(MLS) grundlægges.

I 1996 blev Major League Soccer (MLS) grundlagt som en professionel fodboldliga i USA. Ligaen havde det svært i sine første år, men den har siden vokset i popularitet og har nu 24 hold, med planer om at udvide til 30 hold i den nærmeste fremtid.

MLS har også set en stigning i spillekvaliteten, med topspillere på internationalt niveau, der vælger at slutte sig til ligaen. Heraf kan Frank Lampard, Wayne Rooney, Andrea Pirlo, Didier Drogba og mange flere nævnes som nogle af de topspillere som er taget til MLS i deres karrieres efterår.

Gode internationale præstationer af USA´s landshold.

Det amerikanske landshold har også set succes i de senere år, med stærke præstationer i VM. Holdet nåede kvartfinalen tilbage i 2002 og har løbende kvalificeret sig til turneringen siden da. Under VM i Qatar her i 2022, formåede USA også at vise sig godt frem.
Derudover har USA også vundet CONCACAF Gold Cup, mesterskabet for Nord- og Centralamerika og Caribien, flere gange.

Stigende interesse fra den amerikanske ungdom.

Stigningen i professionel fodbold i USA har også været hjulpet på vej af den stigende popularitet af sporten på ungdoms- og amatørniveau. Deltagelse i ungdomsfodbold i USA er vokset markant de seneste årtier, med millioner af børn og teenagere, der spiller fodbold. Det er der mange forskellige grunde til – en af grundene er fodboldens tilgængelighed. Du har kun brug for en rund bold for at prøve det. Du behøver ikke et mål, et net eller udstyr hvilket er en kontrast til de populære sportsgrene i USA.
En anden grund, er også at europæisk fodbold, fx. Premier League først begyndte at blive vist på nationalt TV omkring 2010. De har været bagud længe. Dette har selvfølgelig rykket positivt ved kendskabsgraden i USA og gør at flere unge amerikanere har fået øjnene op for det i de senere år.
Dette har hjulpet med at dyrke en større pool af talent, som professionelle hold kan trække på, og har også hjulpet med at øge den samlede spillekvalitet i landet. Generelt, har stigningen i professionel fodbold i USA været en langsom, men støt proces.

Den Sportslige struktur i USA.

Det professionelle ligasystem i USA anses for at være et af de mest komplekse i verden. Med en struktur, der er langt fra den europæiske model, kan systemet være svært at forstå, især for dem, der ikke har haft direkte erfaring med det.

Mange i Skandinavien og Europa er ikke klar over, at de store amerikanske sportsligaer som NBA, MLS, NFL, MLB og NHL ikke opererer med et opryknings- og nedrykningssystem. Holdene i disse store amerikanske sportsligaer (og det samme gælder faktisk også for college-sport i USA) rykker hverken op eller ned baseret på deres præstationer i den pågældende sæson. De har derimod en fast plads i den liga, de er tilknyttet. Holdenes placering i Division 1 eller 2 afgøres ikke primært af sæsonpræstationer, men i højere grad af andre faktorer, typisk af økonomisk eller kommerciel karakter.

1. Åbne ligaer (Europa)

De åbne ligaer har opererer med op-og nedrykning. Holdene i bunden af rækken rykker til en lavere rangeret liga, samtidigt med at de bedste hold rykker til en højere rangeret liga efter hver sæson. Det er systemet man kender i i Europa – helt simpelt.

Denne ‘åbne’ tilgang giver alle hold, uagtet historie og økonomi, en teoretisk mulighed for at vinde den bedste liga og spille imod de bedste hold. Det europæiske system giver alle klubber muligheden for at flyve højt, hvis de også er forberedt på at falde dybt såfremt deres investeringer i fx oprykning fejler.

1. Lukkede ligaer (USA)

Lukkede ligaer har været altid været sportslig kultur i USA. De lukkede ligaer sikrer større stabilitet for klubberne. Det er langt lettere for dem at estimere indtægter og udgifter og klubber samt investorer kan være sikre på at de har en plads i ligaen. (såfremt de kontinuerligt overholder andre kriterier)

Den helt åbenlyse ulempe er de begrænsede pladser i de bedste ligaer og at sportslige præstationer bliver sekundære i det store billede.

Competitive balance

De amerikanske sportsligaer placerer restriktioner på klubbernes forbrug og budget for at sikre konkurrencemæssig balance. Det betyder at alle hold i den givne liga skal have en realistisk og fair chance for at vinde den. Effekten er at der fx ofte er skiftende vindere hvert år i Super Bowl eller i MLS – i modsætning til i Europa hvor de samme 1-3 klubber ofte er vindere ved sæsonens afslutning.
De to vigtigste regler i dette henseende er:

Salary Cap

En regel der sætter begrænsninger for hvor mange penge klubberne kan bruge på spillerlønninger.

The Draft

De lavest rangerede hold i den forgående sæson vil have mulighed for at vælge først, når nye, unge og berettigede talenter er klar til den bedste række. Dette sikrer at disse hold har den største chance for at få de bedste fremtidige talenter og sørger herved for konkurrencemæssig balance.

Ligaer i USA (herrer)

Der er flere forskellige professionelle ligaer i USA på herresiden. Vi giver en lille gennemgang af dem hver især herunder.

(Div 1) Major League Soccer (MLS)

Major League Soccer (MLS): Den største fodboldliga i USA. Ligaen startede ud med 10 hold i 1996, men er siden vokset til 26 hold. Mange af de største fodboldstjerner igennem tiden, som for eksempel Wayne Rooney, Thierry Henry, Frank Lampard har skrevet kontrakt med MLS.

(Div 2) United Soccer League Championship (USLC)

En af de største fodboldligaer i USA og tidligere kendt som United Soccer League (USL) & USL Pro. Helt officielt er ligaen karakteriseret som en Division 2 række – dvs. et niveau under MLS, men har generelt en stor fanbase og et højt niveau hvoraf fx. Chelsea FC-legenden Didier Drogba senest har spillet for Phoenix Rising FC, som er et tophold i USL Championship.

(Div 3) United Soccer League One (USL1)

USL1 er en professionel liga som igennem skiftende navne har eksisteret siden 2005. De er helt officielt kategoriseret som en division 3-liga og tæller 11 hold, som spiller 30 kampe på en sæson + playoffs.

Historisk set har ligaen fungeret som et sted hvor MLS-hold såsom Inter Miami CF har placeret deres reservehold for at blive matchet kontinuerligt og på højt niveau, men med nye tiltag fra MLS ligner USL1 mere et bud på en række som er niveaumæssigt lige under, men i tæt forbindelse med USLC.

(Div 3) National Independent Soccer Association (NISA)

NISA er en professionel fodboldliga i USA. Ligaen er en division 3-række, såsom USL1 og begyndte at spille i 2017. NY Cosmos er et af de 8 professionelle fodboldklubber i denne række – her spillede brasilianske Pele i gamle dage!

(Div 3) Major League Soccer Next Pro (MLSNP)

MLS Next Pro er en ny liga i USA og Canada som er tæt affilieret med MLS. Ligaen begynder i år 2022 og starter ud med 21 hold. 20 af disse er reservehold for MLS-klubber og ligaen kommer til at være kategoriseret som en division 3-række som NISA og USL1. Som navnet på ligaen antyder, er pointen at skabe en mere farbar og oplagt vej til det højeste niveau indenfor professionel amerikansk fodbold (soccer) for de mange nationale og internationale talenter.

(Non) United Soccer League Two (USL2)

USL2 er en amatørliga for College-spillere som kører fra Maj til August hvert år. Mange professionelle MLS klubber har U23-hold som spiller i denne liga, og det er en fantastisk mulighed for college spillere at udvikle sig, spille sammen med nogle nye holdkammerater og rejse rundt i et andet område af USA via fodbolden. Vores founders Gustav Fink-Jensen og Marcus Nordgard brugte en sommer hvor de spillede i denne liga for henholdsvis San Francisco City og San Francisco Glens. Her fik de muligheden for at spille sammen med nogle talentfulde spillere fra Stanford, UCLA, Berkeley etc. samtidig med de rejste op og ned af den Californiens kyst for at spille kampe.

Ligaer i USA (kvinder)

Der er flere forskellige professionelle ligaer i USA på kvindesiden. Vi giver en lille gennemgang af dem hver især herunder.

(Div 1) National Women´s Soccer League (NWSL)

NWSL er en professionel kvindefodbold liga under en ledelseskontrakt med United States Soccer Federation. På toppen af det amerikanske ligasystem repræsenterer NWSL sportens højeste niveau i USA. De har spillere som, Lynn Williams, Kailen Sheridan, Tziarra King, Savannah Mccaskill og Rachel Daly.

(Div 2) United Women´s Soccer League One (UWS1)

UWS1 er en semi-professionel række som blev skabt i 2015. Den bedste af disse består af 45 hold fordelt udover 6 regioner. Den er kategoriseret som en division 2-række og ligger lige under NWSL. Det er ofte her, nogle af de unge talenter der er gået under radaren eller har haft en sen udvikling, kæmper om en plads i NWSL og om en status som fuldtidsprofessionel.

(Div 2) United Women´s Soccer League Two (UWS2)

UWS annoncerede starten på League Two i sommeren 2020. En ny udviklingsliga for spillere i U20-U23-kategorien og den officielle liga for reservehold i UWS1. Hele pointen med ligaen er at give flere udviklingsmuligheder til en bredere vifte af spillere igennem reserveholdsmuligheden.

(Div 3) Women´s Soccer Premier League (WPSL)

WPSL er en amatørliga – den bedste af slagsen i USA, og har eksisteret siden 1998. Med 135 aktive hold fordelt på 13 divisioner er det en af de største rækker i hele verdenen.

Alt du skal vide om professionel fodbold i USA Read More »

Hvad er Junior College?

Når vi snakker om College i USA, er Junior College ikke nødvendigvis det første man tænker på. Specielt her i Skandinavien er det langt fra alle der kender til det.
Faktum er dog, at det er en fantastisk mulighed for at tage en alternativ rute på vejen mod de bedste sportslige collegeprogrammer i USA.

Kort om Junior College

Junior College ( Også kendt som Community College) er et 2-årigt program hvor man studerer en Associate Degree og konkurrerer sportsligt i NJCAA.
Efter disse 2 år, kan man skifte til et College i NAIA eller NCAA hvor de sidste 2 år af Bacheloruddannelsen færdiggøres.
Forvirret omkring forbundene? Læs evt. om de 3 forbund og hvordan Collegesport fungerer her.

Hvad er en associate degree?

En Associate Degree er den første af halvdel af en bacheloruddannelse i USA. Denne er inddelt i 2 forskellige aspekter; Kernefag og valgfag.
Kernefag er obligatoriske og inkluderer fx Matematik, Engelsk og samfundsfag. Valgfag er specifikke fag, som du vælger i samarbejde med en vejleder som vil hjælpe dig ift. den retning du vil gå i med din uddannelse. Hvis du fx vil læse Business, vil du nok blive skubbet i retningen af valgfag som økonomi, finansiering eller afsætning.

En Associate Degree kan ikke direkte sammenlignes med noget i det danske uddannelsessystem, men svarer reelt til 3.G + 1. år af en bacheloruddannelse.
Efter du har færdiggjort din Associate Degree, vil du komme videre til et Universitet hvor du kan færdiggøre de sidste 2 år af din bachelor.

Hvorfor skal jeg tage på Junior College?

Der er 2 primære grunde til at du skal tage på Junior College.
Først og fremmest, hvis dine karakterer (dine akademiske resultater) ikke berettiger dig til at tage direkte på et 4-årigt Universitet. Junior Colleges har lavere akademiske krav for optagelse, og det kan derfor være en perfekt mulighed for den person, som ikke fik de eksamensresultater som de havde forventet, håbet eller ønsket.

Ydermere, er Junior College også en oplagt mulighed for de atleter som har potentiale til et stort NCAA Division 1-College, men som måske aktuelt set ikke har resultaterne eller det sportslige CV til at få et økonomisk tilbud som giver mening – endnu.
Her er Junior College et program som netop er skræddersyet til udvikling og muligheden for at bevise sig selv.
Trænere fra de store Colleges og Universiteter rekrutterer internationale atleter direkte fra Junior College, da disse atleter allerede har bevist at de er i stand til at leve langt væk hjemmefra og præstere både sportsligt og akademisk.
Af de mange atleter vi har arbejdet med i NSSA, er de atleter med de mest lukrative aftaler, den største udvikling og det bedste forløb ofte dem, som har valgt at starte deres rejse på Junior College.

Hvilke fordele er der ellers ved Junior College?

På Junior College, er Campus og de individuelle klasser en del mindre. Det skaber et tættere fællesskab – ofte perfekt for dem der ikke har levet langt væk hjemmefra før.
For de atleter, som har et mindre budget vil Junior College også være oplagt.
Som nævnt før, vil flotte præstationer under tiden på Junior College også åbne op for større Scholarship-muligheder end hvis man tog direkte på et 4-årigt program.

Mulighed for SU.

Udover at der selvfølgelig gives masser af Scholarships på Junior College, har man også mulighed for at søge SU til hele perioden man er derovre. Det kan ikke garanteres på alle Junior Colleges, men det er en mulighed som man altid skal afsøge. Dette kan gøre leveomkostninger meget overkommelige. Spørg os hvis det er.

Hvad med niveauet og faciliteterne på Junior College?

Bare fordi, at Junior College ikke er et 4-årigt program, betyder det hverken af niveauet eller faciliteterne er dårligere.
Der render et væld af topatleter rundt på Junior College og faciliteterne er herefter.
Tjek eventuelt en tur rundt på fodboldfaciliteterne hos Iowa Western Community College her:

Hvad er Junior College? Read More »

Kend din GPA: Hvorfor og hvordan man beregner den.

GPA, eller gennemsnitligt karaktergennemsnit, er en måling af en studerendes akademiske præstationer. Det beregnes ved at tage gennemsnittet af en studerendes karakterer gennem deres akademiske karriere. GPA er vigtig, fordi det bruges af colleges og universiteter som et middel til at evaluere en studerendes akademiske potentiale. I denne artikel går vi i dybden med hvordan GPA beregnes og hvorfor det er en vigtig faktor i college-optagelsesprocessen.

Forstå det amerikanske karaktersystem

Når det kommer til at evaluere en elevs præstation i skolen, bruger forskellige lande og uddannelsesinstitutioner forskellige karakterskalaer. I USA er den mest almindeligt anvendte karakterskala den traditionelle 100-pointskala, hvor en elev modtager en numerisk karakter mellem 0 og 100 for hvert fag. I mange andre lande, herunder Frankrig, Tyskland og Danmark, anvendes 7-trins-skalaen (00-12), da denne er sammenlignelig med ECTS.

I USA er 100-pointskalaen den mest almindelige måde at evaluere en elevs præstation i skolen på. Under dette system modtager en elev en numerisk karakter mellem 0 og 100 for hvert fag, hvor 100 er den højest mulige karakter og 0 er det laveste. Dette konverteres herefter til en bogstavkarakter.
Generelt betragtes karakterer mellem 90 og 100 som fremragende og giver eleven en “A”-karakter. Karakterer mellem 80 og 89 betragtes som gode og giver eleven en “B”-karakter.
Og så fremdeles… Vi har stillet det op i en tabel nedenfor:

100-point Skala	Endelig karakter (A-F)
90-100	A
80-89	B
70-79	C
60-69	D
Under 60	F

Når dine karakterer er konverterede til en bogstavkarakter fra A-F, kan man begynde at udregne sin GPA(Dit karaktersnit).
Inden vi kan det, skal vi lige have helt styr på hvad GPA egentlig er.

Hvad er GPA?

GPA står for Grade Point Average. GPA er en vigtig målestok for en studerendes akademiske præstation, og bruges ofte af colleges og universiteter til at vurdere en studerendes adgangskvalifikationer, legater og andre akademiske muligheder.
Det er et numerisk udtryk for en studerendes gennemsnitlige præstation i deres fag over en bestemt periode, typisk et semester eller et år. Den højest mulige GPA er 4,00.

Hvordan beregner jeg min GPA?

Konverter fra dansk til amerikansk karakter.

For at beregne din GPA, skal du først konvertere hver af dine danske karakterer til en bogstavværdi.

Dansk karakterskala (12 til 03)	Amerikansk skala ( A til F)
	A+
12	A
12	A-
10	B+
7	B
7	B-
4	C+
4	C
4	C-
02	D+
02	D
02	D-
00	F

Konverter fra bogstavværdi til numerisk værdi

Herefter skal du konvertere hver af dine bogstavkarakterer til en numerisk karakterværdi.

GPA-skalaen er normeret, så hver bogstavkarakter har en numerisk værdi, der svarer til en bestemt procentdel af de mulige karakterpoint. For eksempel er en A karakter tildelt en numerisk værdi på 4.0, fordi den svarer til 90-92% af de mulige karakterpoint.
En B+ karakter er tildelt en numerisk værdi på 3.3, fordi den svarer til 87-89% af de mulige karakterpoint.

Du kan se konverteringen fra bogstavkarakter til numerisk værdi i en tabel herunder:

Bogstavkarakter(A – F)	Numerisk værdi (0,00 – 4,00)
A+	4.0
A	4.0
A-	3.7
B+	3.3
B	3.0
B-	2.7
C+	2.3
C	2.0
C-	1.7
D+	1.3
D	1.0
D-	0.7
F	0.0

Når du har konverteret hver af dine bogstavkarakterer til en karakterværdi, kan du beregne din GPA ved at dividere det samlede antal karakterpoint, du har opnået, med det samlede antal credits du har taget. For eksempel, hvis du fik et A i et fag på 3 credits og et B i et fag på 2 credits, ville din GPA blive beregnet som følger:

A (4.0*3) + B (3.0*2) = 18

Samlede credits: 3 + 2 = 5

GPA = 18 / 5 = 3.6

Credits vs ECTS Point

I det danske uddannelsessystem bruger vi normalt ikke “credits” som i det amerikanske system. I USA repræsenterer “credits” den samlede arbejdsbelastning eller det antal timer, der kræves for at gennemføre en bestemt kursus. Dette er normalt standardiseret, hvor et fag fx kan være 3 eller flere credits værd, afhængigt af faget omfang og sværhedsgrad.

I Danmark og mange europæiske lande bruger vi normalt ECTS (European Credit Transfer and Accumulation System). Et ECTS-point svarer ikke direkte til et amerikansk “credit,” da de to systemer er forskellige i deres tilgang.

For at beregne GPA i USA omregner de ofte ECTS-point til det amerikanske system. Dette kan gøres ved hjælp af en konverteringsskala, der tager hensyn til forskellen i systemerne. Typisk anses et ECTS-point for at være sammenligneligt med omkring 0,25 til 0,3 credits i det amerikanske system. Dette betyder, at et fag med 5 ECTS-point i det europæiske system måske svarer til omkring 1,5 credits i det amerikanske system.

Det er dog vigtigt at bemærke, at konverteringsskalaen kan variere fra college til college i USA, og nogle gange endda fra fag til fag. Derfor kan det være en god idé at kontakte det specifikke college eller universitet, hvor du søger om optagelse, for at få præcise oplysninger om, hvordan de konverterer ECTS-point til deres kreditsystem.

Er min GPA vigtigt hvis jeg skal være Student Athlete?

GPA er vigtigt fordi colleges og universiteter bruger det som en måde at måle en studerendes akademiske præstationer og potentiale. Universiteter vil gerne sikre, at student athletes kan klare de akademiske krav på college, og en høj GPA er en måde at vise denne evne.
Derudover har mange sportsprogrammer på college minimumskrav for GPA, som student athletes skal opfylde for at være berettiget til at deltage i idræt. Så selvom GPA ikke er den eneste faktor, universiteter overvejer, når de beslutter, om de skal optage en student athlete, er det en vigtig en.

Er du stadig forvirret?

Forståeligt!
At sammenligne karakterskalaer på tværs af Danmark, USA og resten af Europa er mildest talt virkeligt svært. Regnestykket er ikke særligt simpelt og der er mange variabler.
Udover det, er kravene til en GPA for en student Athlete, forskellig fra College til College.
Hvis du stadig ikke føler dig helt klædt på til at udregne din egen GPA, er det ikke unormalt.
Tag fat i os hvis vi skal hjælpe dig eller tage en snak om dette.
GPA har relevans for både sabbatår, bacheloruddannelser, udveksling og en kandidatgrader så det vil aldrig skade at have styr på dette.

Kend din GPA: Hvorfor og hvordan man beregner den. Read More »

Sådan vælger du det rette College og Sportsprogram – for dig!

Du er et ungt menneske og overvejer College Sport men ved ikke helt, hvor du skal starte?

At vælge det rigtige college og sportsprogram kan føles overvældende.
I denne artikel gennemgår vi de forskellige faktorer, der skal tages i betragtning, når du skal vælge det perfekte College- og sportsprogram for dig. Fra at undersøge sportsprogrammet til at forstå de økonomiske overvejelser, giver vi dig alle tips og tricks til at træffe den bedste beslutning for din fremtid.

Overvej dine akademiske mål.

Noget af det vigtigste at overveje, er hvor godt det givne College eller Universitet passer til dine akademiske mål og drømme.
Mange af dem vi arbejder med – og mange unge atleter generelt – har primært det sportslige for øje når de jagter et Scholarship i USA. Det er helt okay og det forstår vi godt. Det smukke ved College i USA er dog, at det giver dig mulighed for at fokusere BÅDE på det sportslige og akademiske.
Derfor, er det essentielt at du gør dig tanker omkring den uddannelsesvej du vil tage. Hvad synes du er spændende? Hvad er du god til? Hvad vil du blive bedre til? Hvad kunne du se dig selv arbejde med i fremtiden?
Når du har besvaret nogle af disse spørgsmål, er det lettere at forholde sig til om det potentielle College har den uddannelsesretning og det akademiske niveau du søger.
Der er stor akademisk forskel på fx Stanford University og Harvey Mudd College. Det skal du forholde dig til.

Undersøg det sportslige program.

Flere forskellige ting spiller ind når du skal vurdere det sportslige program på et College eller et universitet. Det er en god ide at undersøge holdets historie. Præstationer fluktuerer meget i collegeverdenen og et godt hold i 2022 er ikke nødvendigvis et godt hold i 2023 – det ændrer dog ikke på at holdets historie og tidligere resultater er et pejlemærke for kvaliteten og ambitionerne.
Det aktuelle sportslige niveau er også essentielt at undersøge. Kampe og andre stævner bliver ofte streamet og vist på TV, så der vil være rig mulighed for at finde video du kan se af dit potentielle collegehold på fx. YouTube.
I samme ombæring er det også en god ide at tjekke op på de sportslige faciliteter. Der er generelt høje standarder hvad angår faciliteterne i USA og du kan nemt finde små rundvisninger på deres website og sociale kanaler.
At lære trænerteamet at kende er noget af det vigtigste inden du beslutter dig for et College.
I vores Collegeproces er trænersamtaler et af de vigtigste elementer. Her kommer du til at snakke med interesserede trænere som har set dine highlights og vil fortælle om deres program og lære din person at kende.

Overvej skolens lokation.

Beliggenheden kan have en stor indvirkning på din collegeoplevelse. Sådan er det bare.
Der er Colleges i storbyer som New York, Chicago eller Houston og der er Colleges i mindre, lokale byer som Clemson, St. Charles og Newark. Er du til titusinder af medstuderende og storbyliv eller til et tættere socialt miljø og et mere lokalt samfund, eksisterer der en mulighed for dig.
Herudover er vejret forskelligt fra stat til stat, så hvis du har en præference for varmt vejr, skal dette selvfølgelig også med i dine overvejelser!

Undersøg atmosfæren på Campus og se videoer derfra.

Det er vigtigt at få en fornemmelse af atmosfæren på dit kommende College.
Som potentiel Student Athlete er det også vigtigt at se faciliteterne og de ressourcer der er tilgængelige for dig. Vi har været inde på dette kort allerede.
Tjek skolens website, sociale medier og søg på YouTube efter video af Campus og dets faciliteter. Alt fra de sportslige faciliteter, kantinefaciliteter, klasselokaler, atmosfæren og den omkringliggende by er relevant.
Når du i løbet af Collegeprocessen har trænersamtaler, vil trænerne ofte sende dig videomateriale som giver dig et indblik i Campus på det givne College. De ved at det er vigtigt for dig.

Få overblik over det økonomiske (scholarships, priser mv.)

Hele det økonomiske aspekt af optagelse på et College er uundgåeligt og meget vigtigt.
Først og fremmest er der mulighed for Scholarships hos samtlige af de sportslige forbund vi arbejder med (Læs mere om de 3 sportslige forbund i USA her).
Den økonomiske størrelse på det givne Scholarship afhænger selvfølgelig af dit sportslige og akademiske niveau ( Læs mere om hvordan scholarships fungerer her)
Ydermere varierer priserne på de forskellige Colleges heftigt. Harvard University er en markant dyrere institution end fx. University of Memphis.
I praksis, betyder det at prisen på det givne College har stor indflydelse på hvor mange penge du faktisk skal have op af lommen når dit Scholarship er trukket fra.
Et eksempel på konstruktionen af et officielt Scholarship-tilbud kan du se herunder:

Expense	Amount	Scholarship	Out-of-Pocket Cost
Tuition	$20.000	$15.000	$5.000
Room And Board	$10.000	$8.000	$2.000
Books and Supplies	$1.000	$800	$200
Travel (e.g. for games and competitions)	$3.000	$2.500	$500
Meal Plan	$5.000	$4.500	$500
Personal expenses	$2.000	$1.800	$200
Total Cost of Attendence	$41.000	$32.500	$8.500

Fokuser på dig selv!

En af de største fejl du kan lave i jagten på et Scholarship, er at sammenligne dig selv (for meget) med andre. Vi ved at det er naturligt – vi gjorde det også selv, da vi skulle afsted til USA.
“Hvad har personen der spillede på samme niveau som mig fået af tilbud?”
Tilbuddet du modtager er et resultat af mange variabler og grundige overvejelser fra det College som giver dig tilbuddet.
Din uddannelse og dit akademiske niveau, dit sportslige niveau og din historik, din fysiske forfatning, din alder, timingen ift. efterspørgsel og meget meget mere har indflydelse.
Det bedste råd: Fokuser på dig selv og det du kan ændre, optimere og udvikle på.

Vi har også skrevet lidt om 5 tips til at maximere dine muligheder for et scholarship eller om hverdagen på College for en Student Athlete hvis du synes dette var spændende.

Sådan vælger du det rette College og Sportsprogram – for dig! Read More »

Lynguide til uddannelser på College i USA

USA er hjemsted for over 4.000 colleges og universiteter, hvilket tilbyder studerende et væld af uddannelsesmuligheder på bachelorniveau og på kandidatniveau. Fra små, lokale colleges til store forskningsuniversiteter tilbyder amerikanske institutioner en mangfoldig blanding af akademiske programmer og muligheder. I denne artikel giver vi et hurtigt indblik i nogle af de muligheder, som er tilgængelige for studerende, der er interesserede i at tage en videregående uddannelse på et college eller universitet i USA.

Bachelor degree (0-4 års varighed)

Eksempler på bacheloruddannelser i USA

Bachelor of Arts (BA) in English, with a minor in History
Bachelor of Science (BS) in Biology, with a minor in Chemistry
Bachelor of Fine Arts (BFA) in Graphic Design, with a minor in Marketing
Bachelor of Business Administration (BBA) in Finance, with a minor in Economics

Den traditionelle mulighed på College i USA, er at gå efter en 4-årig bacheloruddannelse.
De første 2 år af en bacheloruddannelse i USA er typisk fokuseret på mere generel uddannelse og introduktionsfag til den studieretning (Læs: bacheloren) som du har valgt. I de sidste 2 år gennemfører du valgfag og mere avancerede fag som har relevans for din studieretning. Har du fx. valgt Business Development som din studieretning, vil du gennemføre fag som finansiering, markedsføring eller erhvervsøkonomi.

USA er hjemsted for nogle af verdens bedste universiteter og de tilbyder et bredt udvalg af akademiske programmer og muligheder for personlig og professionel udvikling.
Generelt, har USA har et mangfoldigt videregående uddannelseslandskab med colleges og universiteter i alle størrelser og typer. Fra store forskningsuniversiteter som Harvard, Stanford og MIT til små, lokale colleges som Harvey Mudd College og Hamilton College.

Overvejer man en videregående uddannelse i USA, bør man overveje faktorer som placering, akademisk niveau, sportslige programmer og omkostninger for at finde en skole, der passer til dine mål.

Internationale studerende vil skulle opfylde visse krav og gå gennem en anden ansøgningsproces end amerikanske borgere. Dette indebærer typisk at indsende karakterblade, testresultater, essays og andre materialer for at vise dine akademiske og personlige kvalifikationer. Du kan også være nødt til at tage en sprogprøve, såsom TOEFL eller SAT, for at bevise dine engelske sprogfærdigheder. Du skal også have et studievisum for at kunne studere i udlandet.
Alt dette hjælper vi med via igennem vores Collegeprocess.

Master degree (1-2 års varighed)

Eksempler på Masteruddannelser i USA

Master of Arts (MA) in English Literature
Master of Science (MS) in Computer Science
Master of Business Administration (MBA) in Management
Master of Education (MEd) in Special Education

En mastergrad er en videregående uddannelse, der kan opnås efter afslutningen af en bacheloruddannelse. I USA tager en masteruddannelse typisk et til to år på fuld tid, afhængigt af fagområdet og programmet.

At opnå en mastergrad kan give mange fordele, både personligt og professionelt. En mastergrad kan åbne op for en bred vifte af karrieremuligheder . Mange fagområder, såsom business, undervisning og sundhed, kræver eller foretrækker kandidater med en mastergrad til de mere avancerede stillinger.

Et masteruddannelsesprogram består typisk af fagligt arbejde og kan også omfatte et praktikforløb eller en forskningskomponent. Studerende tager avancerede fag inden for deres valgte retning, og fordyber sig i dette. Nogle programmer kræver også, at studerende afslutter et afgangsprojekt eller en thesis for at blive færdig.
Du kan sagtens blive optaget på en masteruddanelse i USA, selvom du har gennemført din bacheloruddannelse i fx. Danmark.
Har du ikke gennemført din bacheloruddannelse i USA, vil du dog skulle igennem samme proces som beskrevet under Bachelor Degree (0-4 års varighed) for at blive optaget. Det er bl.a. det vi hjælper med her i NSSA.

Junior College - Associate degree (2 års varighed)

Junior colleges, også kendt som community colleges, er toårige videregående uddannelsesinstitutioner, der tilbyder en Associate Degree.
De bliver ofte set som en overkommelig og tilgængelig mulighed for studerende, der vil videreuddanne sig uden at forpligte sig til et fireårigt universitet med det samme.

En af de store fordele ved at gå på et junior college er muligheden for at overføre til et fireårigt college eller universitet bagefter. Mange junior colleges har overførselsaftaler med fireårige institutioner, hvilket kan gøre det nemmere for studerende at skifte til et fireårigt college og gennemføre deres bachelorgrad.
Rigtigt mange studerende, tager på Junior College for at udvikle og modne sig selv – det kan både være atletisk og akademisk. I de 2 år man er på Junior College, kan man forbedre sit sportslige og akademiske udgangspunkt og få endnu bedre tilbud fra 4-årige colleges end da man startede. Mange af de allerbedste atleter i USA er startet på Junior College og nogle af vores bedste historier med klienter, er også startet på Junior College.
Hvis du vil læse mere, går vi et spadestik dybere i denne artikel om Junior College.

Udveksling/Exchange (1-2 semestre)

Endelig tilbyder mange college- og universitetsuddannelser også muligheden for, at studerende kan deltage i udvekslingsprogrammer og studere i USA i et semester eller et år.

Som international studerende og student athlete kan det være en udfordrende, men givende oplevelse at deltage i et udvekslingssemester på et universitet i USA. Du vil ikke kun få mulighed for at dykke ned i en ny kultur, prøve forskellige fag og forbedre dine engelskkundskaber, men du vil også have mulighed for at konkurrere på et højt niveau inden for sport.
Uddannelseskulturen er generelt meget anderledes i USA end i Skandinavien og udveksling kan være en tiltrængt og givende luftforandring for mange.
Som med alle de andre uddannelsesmuligheder kræver din optagelse på et udvekslingsprogram i USA selvfølgelig nogle praktiske ting. Det kan være et visum, tests, sportslig eligibility eller din boligsituation når du er derovre. Det er bl.a. det vi hjælper med her i NSSA.

Forhør os om dine muligheder!

Her i NSSA beskæftiger vi os primært med collegesport. Kombinationen af videregående uddannelse og elitesport. En hverdag hvor det akademiske og atletiske er fuldt integreret – noget man ikke finder bedre end på College i USA.
Det er selvfølgelig ikke gratis. I USA er samfundet bygget op omkring brugerbetaling hvilket er en stor kontrast til uddannelse i Danmark og Skandinavien. Heldigvis er mulighed for scholarships og legater, som kan gøre det økonomisk overkommeligt for internationale studerende. Vi beskæftiger os primært med sport scholarship, som gives på baggrund af sportslige evner i en given sportsgren.
Når det er sagt, er akademiske scholarships også meget udbredt og henvender sig til de studerende som har rigtigt gode karakterer.

Lynguide til uddannelser på College i USA Read More »

Hvordan fungerer Collegefodbold i USA?

Fodbold, eller soccer som det kaldes i USA, er en verdensomspændende sport, der forbinder mennesker fra alle hjørner af kloden. Men når vi taler om fodbold i USA, åbner vi døren til en unik verden af sport og uddannelse, der adskiller sig markant fra europæisk fodbold.
Mens sporten i Europa ofte drejer sig om klubber og nationale ligaer med op- og nedrykning, har USA sin egen måde at udøve denne elskede sport på: igennem Collegefodbold.

En fast divisionstruktur

Den mest bemærkelsesværdige forskel mellem europæisk fodbold og amerikansk collegefodbold er divisionsstrukturen. Mens europæiske klubber kan stige eller falde i ligaerne baseret på deres præstationer, forbliver collegefodboldholdene i USA i samme division, uanset hvordan sæsonen går.

NCAA Division 1: Det højeste niveau

NCAA Division 1 er det højeste niveau indenfor collegefodbold og inkluderer nogle af de største, mest kendte og konkurrenceprægede universiteter i landet.
Tænk på hold som Alabama, Ohio State og Clemson. Dette niveau er kendt for at tiltrække de bedste high school-spillere og de mest lovende internationale spillere og er kendt for dets intense konkurrence.

Der er stor bevågenhed fra de professionelle ligaer i USA og flere af de bedste spillere i Division 1 opnår en professionel fodboldkarriere efter deres collegetid. Enten i amerikanske ligaer som MLS eller NWSL eller i Europa.

Nathan Opuku som i Januar 2023 skiftede Syracuse University i NCAA Division 1 med championship-klubben Leicester City.

NCAA Division 2: Stor konkurrence og højt niveau

NCAA Division 2 byder også på et højt niveau inden for fodbold og huser flere anerkendte universiteter som Bentley University, Florida Southern College og Cal Poly Pomona. De bedste hold i Division 2 kan ofte konkurrere på niveau med eller endda overgå gennemsnittet af holdene i Division 1.

Den afgørende sportslige forskel mellem Division 1 og 2 er normalt atletens fysiske præstation. I Division 1 – og generelt i USA – er der stærk vægt på fysik og atletiske færdigheder. Ofte er det disse atletiske egenskaber, der afgør, om en atlet ender i Division 1 eller Division 2.

NCAA Division 3: Den afrundede oplevelse

NCAA Division 3 præsenterer en mere balanceret oplevelse, hvor den akademiske del har større vægt end den sportslige. Student athletes skal kunne håndtere deres tid effektivt, da sportsdelen ikke prioriteres så højt som i Division 1 og 2.

I Division 3 tilbyder de forskellige colleges normalt ikke sportsstipendier, hvilket betyder, at de studerende ofte selv skal dække omkostningerne. Dette kan gøre uddannelsen dyrere for den enkelte.

Vi har ikke har placeret spillere i Division 3 hidtil.

NAIA: Private universiteter på højt niveau

NAIA byder også på et højt niveau inden for fodbold og huser flere anerkendte universiteter som Keiser University, University of Northwestern Ohio og Lindsey Wilson College.
I NAIA er den sportslige forskel mellem top og bund dog mere svingende end i både NCAA Division 1 og 2.

Den væsentligste forskel på universiteterne i NAIA og NCAA ligger dog i størrelsen på institutionerne og om hvorvidt de er offentlige eller private. NAIA huser primært de private universiteter og har ligeledes mere lempelige akademiske krav end NCAA.
Når det er sagt, kan du i NAIA spille på højt niveau, få en kvalitetsuddannelse og modtage scholarships præcis som du kan i NCAA.

NJCAA: Den alternative rute til de bedste universiter

NJCAA organiserer og faciliterer sport på Junior Colleges i USA. En Junior College-uddannelse varer 2 år, og hvis en studerende viser fremragende præstationer både sportsligt og akademisk, kan de overføre til et 4-årigt universitet i NCAA eller NAIA for at fuldføre deres bachelorgrad. Denne rute er ideel for dem, der først ikke opfyldte optagelseskravene på et 4-årigt college eller universitet.
Junior Colleges er økonomisk overkommelige og tilbyder generøse akademiske og sportslige scholarships, samtidigt med at colleges og universiteter holder skarpt øje med de dygtige student athletes i NJCAA.
Mange af vores klienter er startet med NJCAA-legater og deres præstationer har senere hen ført til tilbud fra NCAA Division 1-colleges.

Oliver Hald som startede i NJCAA hos Muskegon College og nu spiller i NCAA Division 1 for Southern Methodist University.

Spilstruktur

Collegefodboldsæsonen omfatter både konference- og mesterskabskampe.
De mest konkurrenceprægede hold konkurrerer i nationale mesterskabskampe, mens andre fokuserer på at vinde deres konference.

Hvad er en konference?

I collegefodbold refererer en “konference” til en gruppe af colleges og universiteter, der konkurrerer i fodbold og andre sportsgrene mod hinanden. Disse konferencer er typisk regionale og består af medlemsinstitutioner, der er placeret i det samme geografiske område i USA.

Nogle af de store collegefodboldkonferencer i USA inkluderer Southeastern Conference (SEC), Big Ten Conference, Pacific-12 Conference (Pac-12), Atlantic Coast Conference (ACC) og Big 12 Conference. Hver konference har sin egen unikke historie, traditioner og rivaliseringer.

Rekrutteringssystemet

I USA er rekrutteringssystemet for college fodbold et komplekst og nøje reguleret system, der forbinder talentfulde unge spillere med universitetsprogrammer. Her er nogle centrale aspekter af dette system:

Præstationer i gymnasiet

Rekrutteringsprocessen begynder ofte for spillere i deres high school/gymnasieår.
Talentspejdere og collegetrænere overvåger high school-kampe, klubkampe og turneringer for at identificere lovende talenter og potentielle student athletes, på tværs af landegrænser.

Scholarhips og tilbud

Trænere kan tilbyde scholarships til lovende spillere. Disse scholarships kan omfatte delvise eller fulde dækninger af undervisning og andre omkostninger. Scholarships er primært baseret på spillerens præstationer på banen og i klasseværelset.

I USA er dette en kæmpestor ting, da et scholarship i mange tilfælde, vil være den bærende grund til at den enkelte studerende har råd til at gå på universitetet.

Kampen om talenterne

Da der er en begrænset mængde scholarships til rådighed, konkurrerer collegehold om de bedste talenter. Der er intens konkurrence mellem universiteterne og hvert år er en kamp med tiden om at få besat sit hold med dygtige spillere.
Denne konkurrence eksisterer ikke blot nationalt, men bestemt også internationalt.

Igennem rekrutteringsbureauer som os i NSSA, kan de forskellige universiteter også styrke deres hold igennem internationale spillere fra hele verden.
Flere og flere internationale spillere rekrutteres til collegefodbolden i USA og det har medført øget konkurrence. Både i rekrutteringen såvel som i spillet på banen, som konstant udvikles.

Tidligere FC. Nordsjælland U19-spiller, Jonas Lyshøj i aktion for Monmouth College.

Regler og Spilleregler

En af de myter, der ofte diskuteres i forbindelse med amerikansk fodbold (soccer) i forhold til europæisk fodbold, er forskellene i reglerne. Der er en almindelig opfattelse af, at reglerne er markant forskellige. Dette er imidlertid ikke længere tilfældet, selvom der historisk set har været visse forskelle.

Det bedste eksempel er den tidligere regel om det såkaldte “amerikanske straffespark,” hvor spilleren havde en begrænset tid til at udføre sit straffespark i løb.
Disse regler er blevet ændret, og collegefodbolden i USA, følger de almindelige FIFA-regler for fodboldspillet.

Fodboldkultur og fans

I USA er sport mere end bare sport; det er en del af kulturen. Atleter og spillere repræsenterer deres universiteter, og de lokale føler en stærk forbindelse til deres skole.

Medstuderende på tværs af de mange sportsgrene støtter universitetsholdene indædt og loyalt. Om det er en basketballkamp eller en fodboldkamp er det ofte begivenheder for hele skolen.
Fodbold (soccer) er endnu ikke nået samme popularitetsniveau som til amerikanske fodboldkampe hvor 100.000 tilskuerere ikke er unormalt.
UCSB holder dog tilskuerrekorden som lyder på 15.896 tilskuere til rivalopgøret i mellem UCSB og Cal Poly Pomona.

Hvad er den bedste mulighed for mig?

Selvom størstedelen starter ud med tanken om at NCAA Division I er det ultimative mål, kommer det i sidste ende an på hvilken oplevelse som passer til den enkelte og et klart svar på spørgsmålet kan sjældent gives.

Det vigtigste er at finde et college som passer til en selv. Hvis man gør det godt, er det altid muligt at anmode om en transfer til højere niveau. Dette vil altid være en mulighed hvis man har bevist sig selv under sit ophold og ofte bliver der givet større scholarships til internationale studerende som har bevist sig selv på college i USA, i modsætning til hvis de havde spillet på klub-plan i Europa.

De gode nyheder er at der med 3 NCAA-divisioner, NAIA og NJCAA, er muligheder for enhver potentiel Student Athlete.

Hvordan fungerer Collegefodbold i USA? Read More »