College Sport

NSSA Stories: Sofus Ulrich

Sofus Ulrich er en 19-årig ung mand, som rejste på college i sommeren 2025. Han har en fortid i ungdomselitefodbold i både FC Helsingør samt FC Roskilde, og nåede også at få sin officielle debut for FC Roskilde i 2.division.

Herefter tog han tilbage til mere kendte græsstrå hos Ølstykke, og tog sidenhen til Frederikssund IK i Danmarksserien et halvt års tid – inden han rejste på college.  

Vi etablerede kontakt til Sofus tilbage i efteråret 2024, og heldigvis var interessen gensidig. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Sofus fra sin tid i U-19 Divisionen havde nogle af de bedste statistikker vi hidtil har set og derfor ville vi rigtig gerne have fat i ham.

Det lykkedes, og Sofus brændte ovenikøbet December ’24 Showcasen af (sammen med resten af mørkeblåt hold, i er ikke glemt).  

Sofus fik hurtigt en del interesse, primært fra NCAA D1 & D2, og nåede at tale med en del forskellige trænere før han i det sene forår 2025 besluttede sig for, at han skulle blive en del af La Salle University.

Vi har sidenhen fulgt ham tæt, og i det følgende kan du komme tættere på Sofus og hans rejse indtil videre i collegefodbold i USA. God fornøjelse! 

G06ZdVJW8AE7MOI.jpg-large

 

Sofus afbildet i La Salle Explorers trøjen. Media Day er en helt klassisk ting i USA – og her bliver der gjort enormt meget ud af at producere fotos, video og generelt content til det kommende år og sæsonen i det hele taget.

Oplevelser indtil videre

Hvad er din fedeste oplevelse med fodbolden indtil videre?

Den største oplevelse, jeg har haft, var vores kamp mod St. Louis på udebane. De havde homecoming den dag, så der var over 4.500 tilskuere på stadion. Banen var helt perfekt, stadionet larmede, og man følte virkelig, at man skulle ind og spille en professionel kamp.

Det vildeste under kampen var nok, da vi kom foran 1-0 i det 50. minut, og hele vores bænk kom løbende ind på banen og fejrede det med os. Desværre tabte vi kampen 2-1, og vi brændte endda et straffespark i det 88. minut til at udligne.

Det havde været et kæmpe resultat for skolen, da St. Louis senere hen gik hele vejen til semifinalerne i det nationale tournament.

Hvad så med din fedeste oplevelse udenfor banen indtil videre?

Det var nok under Thanksgiving, da mig og min hollandske kammerat tog fire dage til New York sammen. Vild by og oplevelse, og vi fik fejret, at sæsonen var færdig, og at skoleåret snart var det samme. Det var også dejligt at have de afbræk i hverdagen.

WhatsApp Image 2026-01-15 at 18.02.06

Sofus (nr. 16) & La Salle før en af efterårets mange kampe i Atlantic 10 Conference i NCAA D1. 

Livet på La Salle University

Kan du fortælle lidt om hvor du bor, hvilke byer i nærheden og lidt om dit college?

Jeg går på La Salle University, som er et privat universitet, og jeg er på mit 2. semester som freshman. Mit college spiller i NCAA Division 1, og vi konkurrerer i Atlantic 10 Conference.

Mit college ligger i storbyen Philadelphia, som ligger i staten Pennsylvania. Byen ligger midt imellem Washington D.C. og New York, og det tager cirka to timer med tog til hver af de to byer fra Philly.
Colleget har lidt over 3.000 studerende, så det er ikke verdens største skole, men det gør også, at man kender og hilser på næsten alle.

Til dagligt studerer jeg International Business. Det faglige niveau herovre er lidt anderledes end derhjemme – der er færre undervisningstimer, men til gengæld en del mere hjemmearbejde. Jeg vil mene, at det svarer meget til gymnasieniveau derhjemme, så der er intet at bekymre sig om fagligt.

Da jeg er atlet, er der meget fokus på, hvordan jeg klarer det uden for banen. Derfor er der rig mulighed for hjælp fra dine holdkammerater eller fra en tutor, hvis det er nødvendigt.

WhatsApp Image 2026-01-15 at 18.02.06 (1)

Den største forskel på collegefodbold og U-19/Seniorfodbold i DK?

Den største forskel, som jeg har lagt mærke til, er tempoet i kampene. De er lidt mindre taktiske end dem derhjemme, men der bliver spillet med 110 % fra start til slut. Det er ren end-to-end-fodbold, og man skal være i vild fysisk forfatning for at kunne følge med.

Det afspejler sig også i den pre-season, vi havde, hvor vi trænede to gange om dagen med fuld smæk. Der er også flere kampe på en kort periode herovre, så det er vigtigt at få restitueret ordentligt mellem træninger og kampe samt at få brugt de faciliteter, som skolen har stillet til rådighed.

Største udfordring undervejs i din collegetid?

Min største udfordring var lige, da jeg kom herover. Det var svært at gå fra en studentertid, hvor man har hygget sig hver dag med sine kammerater, til at skulle træne i et professionelt miljø.

Kontrasten var stor, og tilvænningen var svær, men når man først kom ind i rutinerne og lærte drengene på holdet bedre at kende, blev det hele lettere og meget sjovere.

WhatsApp Image 2026-01-16 at 14.23.27

Hvis du kunne tage noget med hjem fra USA, hvad skulle det så være?

Jeg ville nok tage den modenhed med hjem, som jeg har fået af, at være væk fra mor og far på den anden side af Jorden.

Hvad er du stolt af?

Jeg er stolt af, at jeg som freshman fik over 800 minutter i min første sæson, og at jeg spillede en så stor rolle hen mod slutningen af sæsonen, hvilket gjorde, at vi kom i play-offs. Det var svært at være op imod tre senior-midtbanespillere, men jeg fik dem slået af én efter én, og de sidste seks kampe startede jeg inde.

Sofus har bolden..

Et godt råd, jeg ville give, er at få snakket med nogen, der har været eller er herovre – både inden du tager afsted, men også i starten af din rejse. Det kan være en stor hjælp at få delt de ting, man oplever, og de tanker, man går med, specielt med en, der er i samme båd som dig.

Det var lidt om Sofus og hans foreløbige rejse. Vi glæder os til at følge ham og La Salle i den kommende tid. Måske vi med dette skriv har vækket nogle nye La Salle fans til live?

Tusind tak fordi du tog dig tid til, at læse med. Det bliver vi så glade for.

Hvem vil du gerne læse om i næste udgave af NSSA Stories?

"Den største oplevelse, jeg har haft, var vores kamp mod St. Louis på udebane. Der var over 4.500 tilskuere på stadion. Banen var helt perfekt, stadionet larmede, og man følte virkelig, at man skulle ind og spille en professionel kamp"
Sofus Ulrich
Student-athlete på La Salle University

NSSA Stories: Sofus Ulrich Read More »

NSSA – vores historie, filosofi & vision

Det har længe ligget os på sinde at udbrede kendskabet til vores historie og filosofi hos vores kære interessenter. Vi håber vores spillere og atleter har kunne mærke de værdier vi arbejder efter i vores samarbejde – men i takt med, at interessen i muligheden for at blive student-athlete i USA vokser og vokser, ønsker vi i det følgende at dykke ned i, hvilke værdier vi arbejder ud fra, så nytilkomne interessenter kan få et indblik i hvem vi er.

Det handler mest af alt om at fortælle historien om hvordan, og særligt hvorfor, NSSA blev til – så den helt store violin omkring hvor gode vi selv synes vi er, slipper i for i denne omgang.

Så lad os tage den helt tilbage til midten af 2010’erne – nærmere bestemt 2017. Her begyndte ejer af NSSA, Gustav Fink-Jensen, at hjælpe venner og tidligere holdkammerater afsted på college. Dengang var muligheden for at blive student-athlete på college i USA via et sports-scholarship nærmest decideret ukendt blandt gængse sportsudøvere i Danmark.

Gustav kendte dog til muligheden, og kom selv afsted via et par, tør vi godt sige nu, håbløst dårligt filmede kampe fra hans tid i BK Frem – og ved hjælp af et collegebureau lykkedes det at få en aftale og de praktiske ting på plads.

Desværre var det college Gustav skulle starte sin tid som student-athlete i USA på, noget helt andet end forventet. De, som kender Gustav ved at han er en fyr med fødderne solidt plantet på jorden, og på trods af ganske realistiske forventninger til sit ophold blev han slemt skuffet i forhold til det fodboldmæssige.

Derfor måtte han relativt hurtigt søge videre efter et nyt college..

 

Gustav Fink-Jensen, stifter af NSSA. Her afbildet med sin familie, til Senior Day (sidste hjemmekamp) på San Fransisco State University. Før det, spillede og studerede Gustav på Cal State Monterey Bay og Methodist University.

Hvordan NSSA?

Held i uheld gjorde, at Gustav i forbindelse med processen i at finde sit nye college, blev mere og mere bevidst om muligheden for selv at opbygge et netværk af collegetrænere og få sit navn ud for at give sig selv de bedste muligheder.

Skæbnen ville det, at han på trods af en prøvetræning i USL efter endt collegeophold, i stigende grad søgte mere mod at være den, der kunne hjælpe unge sportsudøvere afsted.

Han mente i hvert fald at han, i al ydmyghed, kunne give en bedre service end den han selv fik – og det var her NSSA så dagens lys.

Flash forward til i dag, december 2025, hvor NSSA består af 5 fuldtidsansatte samt flere scouts, ambassadører og nyeste skud på stammen; mentorer (mere om det i nærmeste fremtid).

Alle sammen med et formål om, at give den mulighed videre, vi selv greb da vi i sin tid tog på college i USA. Her har vi gennemgående haft en filosofi og vision om at være “nærværende eksperter”.

Mere specifikt har vi alle dage arbejdet på, fagligt at blive endnu dygtigere til det vi laver, udvide vores netværk og forbedre vores indhold – men vigtigst af alt at fortsætte med at være nærværende og tilstede for vores klienter.

Tre af de fem fuldtidsansatte NSSA medarbejdere blev hjulpet afsted af andre collegebureauer, og selvom vi aldrig kommer til at pege fingre af andre – så har det nok desværre været en anelse mangelfuldt og følelsen af at være overladt til sig selv.

Med afsæt i de oplevelser, ønskede vi at sætte en ny retning for, hvordan man kan agere i denne branche. Til det har nærvær, relationsdannelse, oprigtighed og et ønske om at skabe tillid og tryghed i samarbejdet været et pejlemærke.

Vi arbejder, som så mange andre, i en omskiftelig og foranderlig branche og også derfor forsøger vi at være så åbne og transparente som muligt i vores måde at kommunikere på – noget, som også har sat standarden for hvordan vi forsøger agere i mere turbulente perioder.

Gustav HS

Mads, Gustav & Kasper til vores Herre Winter Showcase i December ’24 – hvor mere end 40 collegetrænere var fløjet ind fra USA for at overvære vores dygtige spillere.

Visionen bag

Selve kerneforretningen i NSSA er selvsagt at facilitere scholarships, praktisk hjælp samt støtte og dialog undervejs i collegetiden. Der ligger dog noget bag dette..

Nemlig hvorfor vi egentlig laver det, vi laver. Og i bund og grund handler det om et ønske og en vision om at skabe muligheder for unge sportsudøvere, der står i den situation, vi selv stod i som 18/19/20/21 årige. Hvad i alverden skulle der ske nu? 

Ingen af os fik en fuldtidskontrakt, og derfor måtte vi søge nye veje. Fælles for os alle var, at der i sin tid vitterligt var meget få muligheder at vælge imellem.

Klassisk var det, at man kunne fortsætte i 2. Division (Øst/Vest dengang), spille for lommepenge (hvis du er heldig) og håbe på at du en dag bliver opdaget af en større klub.

Det skete, slag på tasken, for 1-2 spillere på hvert 2. Divisionshold at man blev hentet til en større klub hvor man, muligvis, kunne leve af sin fodbold. Med andre ord en drøm og en målsætning som krævede enormt flid, dedikation og en solid portion held for at være ærlig.

En anden mulighed var, at fortsætte på lavere niveau, opgive fodbolddrømmen og hengive sig til bajer og seriebold. Tanken var sjov og til tider lokkende, men virkede samtidig yderst distanceret fra den verden og virkelighed man havde brugt, hvad der føles som, hele sit liv på. I et elitesetup.

Ingen af os var klar til at smide håndklædet i ringen, men samtidig var divisionsdrømmen heller ikke ligefrem den mest flatterende.

Da vi hver især fik nys om collegemuligheden, var det som om en nysgerrighed opstod – og med hver vores forløb endte vi med at tage afsted, blive student-athletes og spille fodbold på et scholarship på college i USA.

En beslutning vi alle er enormt taknemmelige og glade for, at vi tog den dag i dag.

VvFpSivYuGhYITM0hHZ5JezegatnX7onK2lJKWy6

Kasper Poulsgaard (en del af NSSA-teamet) spillede 4.5 år på San Jose State University. Før det, var Kasper på kontrakt i Vejle Boldklub – og nåede også at få sin officielle førsteholdsdebut.

Exit-plan i DK vs. College i USA

Hvad enten man er fodboldspiller, atletikudøver eller svømmer – så har collegesport i USA langt hen ad vejen nogle faciliteter og rammer for det, at jagte sin drøm, som er på en helt anden planet end hvad resten af verden kan tilbyde.

Det er tillige ret tydeligt at se forskellen, hvis vi sammenligner en gennemsnitlig exit-plan for en nybagt senior fodboldspiller i Danmark med de muligheder han/hun typisk vil have i USA. Både på herre- og kvindefodbold er forskellen signifikant og mærkbar, og det må også nævnes at der i kvindefodbold er en ekstra stor forskel.

I det følgende er gennemsnitligt niveau, som herre U-19 Liga & U-19 Divisionen spillere, der ikke får en professionel kontrakt, lander på efter endt tid på akademi beskrevet:

2. division

Træning: 4 gange ugentligt + kamp.

Setup: Semi-professionelt. Alt fra fuldtids- til bibeskæftigelseskontrakter.

Stab: Typisk fuldtidsansat cheftræner + resten på deltid.

Interesse: Typisk med mellem 200-1000 tilskuere per kamp.

3. division:

Træning: 3-4 gange ugentligt + kamp.

Setup: “Fyraftensfodbold”. Alt fra større deltidskontrakter til lommepenge.

Stab: Typisk deltidsansat cheftræner + resten på godtgørelsesaftaler.

Interesse: Typisk med mellem 100-800 tilskuere per kamp.

Danmarksserien:

Træning: 2-4 gange ugentligt + kamp.

Setup: Amatør. Alt fra lommepenge til egenbetaling af kontingent.

Stab: Typisk cheftræner på godtgørelse + frivillig resterende stab. 

Interesse: Typisk med mellem 50-500 tilskuere per kamp.

Collegefodbold i USA:

NCAA:

Træning: 5-8 gange ugentligt + kamp.

Setup: Faciliteter på internationalt topniveau. Scholarships + NIL Money/Lommepenge.

Stab: Fuldtidsansat stab – typisk bestående af 3-8 stabsmedlemmer.

Interesse: 200 – 7000 tilskuere per kamp.

NAIA:

Træning: 4-7 gange ugentligt + kamp.

Setup: Faciliteter typisk på niveau med danske 1. & 2. Divisionsklubber. Scholarships.

Stab: Typisk fuldtidsansat cheftræner + resterende stab på deltid.

Interesse: 100 – 1000 tilskuere per kamp.

NJCAA (JuCo):

Træning: 5-6 gange ugentligt + kamp.

Setup: Faciliteter typisk på niveau med danske 1. & 2. Divisionsklubber. Scholarships.

Stab: Typisk fuldtidsansat cheftræner + resterende stab på deltid.

Interesse: 100 – 1000 tilskuere per kamp.

Konkluderende er mulighederne unægteligt blevet mere professionelle for nybagte seniorspillere sammenlignet med da vi selv var det. Samtidig er konkurrencen dog blevet endnu hårdere og chancen for at blive professionel i Danmark er stadig meget lav.

Hvis vi sammenligner dette setup, så er der en del forskelle der gør sig gældende i USA:

Muligheden for at fortsætte sin udvikling i et professionelt og ambitiøst miljø med ligesindede drenge/piger fra hele verden.

Mulighed for 4-8 ugentlige træningspas, styrkepas, recovery med sauna, koldtvandsbade, recovery boots, fuldtidsansatte massører, fysiske trænere, fysioterapeuter – listen er lang.

Muligheden for et udstillingsvindue fyldt med scouts og trænere fra større colleges, MLS/USL klubber samt professionelle europæiske klubber. Og så har vi endda dét in mente, at forskellen landene i mellem i sportsgrene som atletik, svømning, basketball, golf, tennis m.fl. blot er endnu større..

Ej at forglemme den nok vigtigste mulighed – i hvert fald hvis du spørger NSSA-teamet og vores spillere/atleter.

Muligheden for at vokse, lære og udvikle sig menneskeligt. Omgivet af et hav af internationale studerende og atleter, imødekommende og støttende amerikanere og en sportslig (og faglig) stab, som gør alt hvad de kan for at integrere dig bedst muligt og få dig til at trives og lykkes.

Alt i mens du fortsætter din skolegang og vejen hen mod at få en bachelor-/masteruddannelse med hjem i bagagen. Med andre ord, hvis ikke din sportslige vej munder ud i et levebrød, så har du altid en internationalt anerkendt uddannelse med dig i rygsækken.

På den måde sikrer vi, at du står stærkest muligt sportsligt såvel som fagligt efter din collegetid. Noget, som utvivlsomt vil åbne muligheder for dig.

NSSA er skabt for at give muligheder videre og med visionen om at yde nærværende ekspertise – og at være din støtte hele vejen igennem. Det giver mening for os.

Vi ses på banerne! 

cropped-NSSA-1-modified-1.png

NSSA – vores historie, filosofi & vision Read More »

Den svære transition fra U-19 til seniorfodbold

Det danske talentudviklingssystem er sat op efter, at den ældste ungdomsårgang går til U-19. Det indebærer, at de 2. Års U19 spillere som bliver færdige på akademierne er 18 eller 19 år gamle, inden de træder ud i seniorfodbold.

Det er, fortsat, enormt svært at sige, hvorvidt en 18-årig spiller har det, der skal til for at kunne slå igennem på professionelt niveau. Ofte er det millimeter, der adskiller de spillere som får en professionel kontrakt og de, som bliver sendt videre i systemet.

Det betyder, at et hav af enormt dygtige spillere skal ud og finde en tilværelse i en anden klub. Spillere, som er fyldt med drive, spændende færdigheder og potentiale ikke mindst.

Exit & hvad så nu?

En forsigtig anslåelse er, at klubberne hvert år gennemsnitligt sender ca. 90 % af sine nybagte seniorspillere videre – og omend exit planerne og selve dét, at tage hånd om sine spillere helt afgjort er blevet bedre på akademierne, er det ofte en enormt svær transition og situation at stå i som ung fodboldspiller.

Ikke nok med, at de skal ud og se sig om efter en ny klub og miljø – det efterlader ofte også spillerne i en identitetskrise idet de ikke længere er en del af et akademi og en kultur på samme måde, som opfostrer talenter og hele tiden har udvikling og næste mål for øje.

Nu står hverdagen typisk på fyraftensfodbold og sabbatårsarbejde, som unægteligt begge er fantastiske lærepenge, men som tidligere nævnt kan være en benhård transition at være i og for mange endestationen på en livslang fodbolddrøm.

Noah Holmstrøm tog efter endt U19 tid fra AaB til Vejgaard Boldspilsklub i 3. division. I dag er han en markant profil på Georgia Southern University - og med de præstationer han har leveret, går der nok ikke længe inden vi ser ham med en professionel kontrakt.

Noah Holmstrøm skiftede fra AaB til Vejgaard B i 3. division da han blev seniorspiller. I dag er han en markant profil på Georgia Southern University (NCAA D1) – og med det han leverer for tiden ser vi ham nok med en professionel kontrakt indenfor en overskuelig fremtid.

Setuppet i divisionerne

Det, som klassisk sker er, at holdene i 2. & 3. Division samt Danmarksserien tager et hav af dygtige nybagte seniorspillere ind, som fortsat jagter sin fodbolddrøm.

Og i takt med at 3F Superligaen og Betinia Liga (1.division) har udviklet sig markant de seneste mange år, særligt økonomisk, har det også smittet lidt af længere nede i divisionssystemet.

Pt. er der 3-4 klubber i 2. Division som er fuldtidsprofessionelle, et par klubber anses som deltidsprofessionelle og resten befinder sig et sted imellem bibeskæftigelseskontrakter/amatørkontrakter og deltidskontrakter.

I 3. Division har størstedelen af klubberne licens til kontraktfodbold, og enkelte af dem har deltidskontrakter.

I Danmarksserien er der enkelte spillere, som modtager kørselsgodtgørelse – men ellers er setuppet amatørfodbold.

Så selvom udviklingen afgjort er positiv herhjemme, er der stadig meget få, som kan skrive under på en fuldtids-/deltidskontrakt her i Danmark efter endt akademi tid.

Som nævnt er det en svær situation at stå i som ung spiller, der har jagtet fodbolddrømmen siden barnsben, ofret et hav af timer på træningsbanen og sagt nej til utallige arrangementer og fristelser i ungdomslivet. For at jagte sin drøm.

Hvad gør de i andre lande?

I England og Tyskland har man deciderede U-23 ligaer, som har til formål at fortsætte ungdomsspillernes udvikling, indtil de er helt klar til seniorfodbold og en professionel tilværelse. 

I andre lande kører man ligeså med U-21 eller U-23 hold, som agerer rugekasse/reservehold for klubbens førstehold. Med andre ord, yderligere mulighed for udvikling og at slå igennem – selvom man har passeret de 18/19 år. 

Hvorfor USA?

Og det er netop dét, som collegefodbold i USA tilbyder. Muligheder. Mulighed for at fortsætte sin udvikling i et professionelt og ambitiøst miljø med ligesindede drenge/piger fra hele verden.

Mulighed for 5-7 ugentlige træningspas, styrkepas, recovery med sauna, koldtvandsbade, recovery boots, fuldtidsansatte massører, fysiske trænere, fysioterapeuter – listen er lang.

Mulighed for at vise sig frem foran et hav af scouts, trænere og interessenter. Mulighed for at blive scoutet af endnu større colleges, der vil have dig når du har vist dig frem. Mulighed for at blive inviteret til prøvetræning i MLS/USL klubber.

Mulighed for, at rejse USA tyndt med din fodbold og spille på et hav af forskellige stadions og lokationer.

Mulighed for at kombinere sit fodboldeventyr med at spore sig ind på et fagligt område og en bacheloruddannelse – eller ekstra ECTS-point og point på “kvote 2 kontoen”, hvis du bruger det som et sabbatår.

Med andre ord – nye mål at jagte samt fortsat udvikling fremfor afvikling..

Endnu en mulighed

Ej at forglemme den nok vigtigste mulighed – i hvert fald hvis du spørger NSSA-teamet og vores spillere/atleter.

Muligheden for at vokse, lære og udvikle sig menneskeligt. Omgivet af et hav af internationale studerende og atleter, imødekommende og støttende amerikanere og en sportslig (og faglig) stab, som gør alt hvad de kan for at integrere dig bedst muligt og få dig til at trives og lykkes. 

Salgstale eller en oprigtig intention bag ordene?

Det er helt afgjort svært at skrive dette blogindlæg og fremføre sine pointer, uden at lyde farvet. For selvfølgelig er vi det. Vi har selv været afsted, vi har efterhånden hjulpet tæt på 500 spillere og atleter afsted, så vi har på nærmeste hold oplevet hvor vild en transformation og udvikling vi, og vores kære klienter er gået igennem.

Uanset college, niveau, lokation, længde på ophold og lignende parametre er vejen fyldt med bump, udfordringer og svære perioder – ligesom den er fyldt med opture, udvikling samt oplevelser og minder for livet.

Embrace opportunity

Du har skabt din egen mulighed. Det har du gennem årelang dedikation og hårdt arbejde – og derfor er du blevet dygtig til din sportsgren. Så dygtig, at amerikanske colleges vil rekruttere dig – og bruge tusindvis af dollars årligt på at få dig til at konkurrere på sit sportshold.

Så tag vare på muligheden. Den er de færreste forundt. NSSA – embrace opportunity!

Vores dygtige 10’er, Isabella Kloock-Jensen i aktion for Providence College ( NCAA D1). Isabella tog fra OB Q’s førstehold i Gjensidige Kvindeliga til Providence i sommeren 2025 og har allerede udmærket sig med flere mål og assists. 

Den svære transition fra U-19 til seniorfodbold Read More »

Forstå de 4 sæsoner på College

Hvordan ser året egentlig på College i USA egentlig ud for en fodboldspiller? 
Livet som student athlete på et amerikansk college er en ganske unik blanding af akademiske udfordringer og sportslig stræben. Hver sæson følger sin egen rytme som former spillernes hverdag og der er stor forskel på tilværelsen hvad end det er forår, sommer, efterår eller vinter. 
I denne artikel dykker vi ned i det særlige årshjul, som definerer og udgør en  collegefodboldspillernes liv og hverdag. 

Foråret: træningskampe, udvikling og en mere balanceret hverdag

Foråret på college i USA er skræddersyet til udvikling. Det er også en periode, hvor student athletes får mulighed for at opleve en mere balanceret tilgang til det sportslige og akademiske, noget der i højere grad ligner livet som en normal studerende i USA. Dette skyldes primært, at den officielle collegesæson først starter hen imod sensommeren, og at der derfor ikke er ugentlige rejser til forskellige stater. I stedet er der tid til masser af træningspas på banen og i styrkerummet. Disse måneder giver collegetrænerne mulighed for at eksperimentere med holdsammensætning og spillestil, samtidigt med at de enkelte atleter kan bygge på deres fysik – noget som altid har været en prioritet og et vigtigt område i amerikansk sport. Samtidig har du også mere tid til dine studier og skal ikke i samme grad indhente det forsømte på grund af kampe og andre atletiske forpligtelser.

Selvom der ikke spilles officielle kampe i løbet af foråret, vil du deltage i et væld af træningskampe imod hold, som du normalt ikke ville møde i din collegerække. Et godt eksempel er vores klient, Lucas Christensen, som til dagligt spiller og studerer på Florida International University – de skal i løbet af deres forårssæson spille imod Lionel Messis Inter Miami CF. 
Et andet eksempel er vores klient, Nikolai Røjel, som for nylig skiftede fra Wofford College til UCLA. I forårets træningskampe skal de blandt andet møde Los Angeles FC.

Lucas Christensen for Florida International University fra NCAA Division 1.

Sommeren: Off-season eller Summer League?

Sommerperioden er først og fremmest tid til ferie. Skolerne og campusserne er lukkede frem til august, og de forskellige student athletes har typisk to muligheder: Enten at rejse hjem og holde ferie med familie og venner eller blive en del af et Summer League-hold og spille i en officiel turnering i USA hen over sommeren. Mange collegespillere vælger muligheden for at deltage i Summer League, da det er en fremragende chance for at vedligeholde deres udvikling – og for de rigtig dygtige spillere – en mulighed for at blive spottet af hold fra USL eller MLS. Disse ligaer følger ofte med i turneringerne, da det næsten er blevet en tradition, at ambitiøse og talentfulde collegespillere spiller i Summer Leagues i deres skoleferie.

Et eksempel er vores klient, Jonas Lyshøj, som til dagligt spiller og studerer hos Bryant University i NCAA Division 1. Sidste sommer blev han i USA og spillede for Peoria City S, som konkurrerer i USL 2.

Jonas Lyshøj i aktion - både på banen og med autografskriveri - for Peoria City fra USL2.

Efteråret: Officiel sæsonstart og jagten på det nationale mesterskab

Efter sommeren møder student athletes ind på campus et par uger før de øvrige studerende. Hvorfor? Fordi de første uger af efteråret – og det splinternye collegeår – starter med den legendariske amerikanske preseason. To uger med et flertal af træningspas, både på banen og i styrkerummet, hver eneste dag. For de nye elever (freshmen) kan det være en kold spand vand i hovedet, en chokoplevelse både mentalt og fysisk, men det er fantastisk og afgørende for at være klar til den højintense collegesæson, som på sit mest intense har op til tre turneringskampe om ugen.

I efteråret vil dit primære fokus og størstedelen af din energi ligge i din sport. Når du ikke spiller kamp, restituerer du og forbereder dig på den næste kamp. Når du ikke spiller kamp eller restituerer, er du sandsynligvis på vej med bus eller fly til en udebanekamp. Det kræver noget ekstra af dig at jonglere den højintense sæson med dine studier. Det er en del af oplevelsen, og det er det, som gør dig bedre – både som menneske og som atlet.

Når sæsonen er i gang, og kampene er i fuld sving, spiller man først og fremmest det, der kaldes Conference Games. Med andre ord, du spiller mod hold fra din geografiske region og kæmper om at kvalificere jer videre til playoffs, hvor de bedste hold fra de omkringliggende regioner mødes. Herfra kvalificerer de sig til den mest prestigefyldte turnering i collegegamet: Det nationale mesterskab – også kaldet The College Cup. 
Her samles de bedste hold i landet i starten af december for at dyste om at kunne kalde sig nationale mestre.

Clemson University (tv) som vandt mændenes nationale mesterskab i 2023 og Florida State University (th), som vandt kvindernes nationale mesterskab i 2023.

Vinteren: Sæsonafslutning, eksaminer og juleferie

Efter at sæsonen er kulmineret med de nationale mesterskaber i de første uger af december, ser man frem mod juleferien og en tiltrængt pause fra den højintense efterårssæson, som tager et utal af kræfter – både fysisk, men også mentalt, i forhold til at jonglere sine akademiske forpligtelser med målet om at komme så langt som muligt i de nationale mesterskaber. 

Inden man kan holde endegyldig juleferie, står den dog på eksaminer, inden semesteret kan afsluttes og bøgerne kan lukkes i. De fleste internationale student-athletes rejser hjem til deres respektive lande og holder jul eller tilsvarende med venner og familie, inden det nye semester starter i februar. 

 

Forstå de 4 sæsoner på College Read More »

Wall of 2023: Vores klienters priser & kåringer

Collegesæsonen 2023 er afsluttet.

Fra september til midten af december spilles der et utal af fodboldkampe på colleges i USA. I denne periode ruller den korte og intense collegesæson for fulde drøn. De mange forskellige universiteter kæmper om at gå videre fra deres egen konference (deres region), så de kan spille med i playoffs; det, som giver dem billetten til de nationale mesterskaber og den største hæder, de kan opnå i college-gamet.

Mere end 80.000 spillere er fordelt hen over de tre forbund – det er selvsagt langt fra alle, som når hele vejen. Heldigvis har den amerikanske kultur altid hyldet den individuelle præstation. Det gør de gennem et væld af forskellige og meget traditionsrige kåringer.
I år har vi rigtig mange spillere, der har modtaget disse kåringer. Flere end nogensinde. Det er vi rigtigt stolte af.

Vores bedste år indtil nu!

Vores første officielle rekrutteringsår var i 2020. Dengang sendte vi cirka 20 klienter afsted. Nogle af dem er stadig på college i dag, mens et væld af nye klienter er kommet til og er draget over Atlanten. I dag har vi lidt over 120 aktive student-athletes i USA. Af de 120 aktive student-athletes, har 24 af vores klienter modtaget priser i år. 
Tag et kig på dem her 😎

Wall of 2023

Kåringer i NCAA Division 1

Vores klienter i NCAA Division 1 har i den grad udmærket sig. 
8 forskellige spillere har modtaget priser for deres præstationer i den netop overståede collegesæson. 
Læg fx. mærke til tunge titler som Player of the Year og Freshman of the Year. 

Nikolaj Røjel

Nikolaj Røjel

Wofford College
Player of the Year
SoCon
Oliver Møller

Oliver Møller

Florida Atlantic University
Freshman of The Year
ACC
Victor Faaborg

Victor Faaborg

Presbytarian University
Freshman of the Year
Big South
Mikkel Gøling

Mikkel Gøling

UC Santa Barbara
All Conference 1st team
Big West
Jonas Lyshøj

Jonas Lyshøj

Bryant University
All Conference Tournament Team
America East
Alexander Stjernegård

Alexander Stjernegård

Marshall University
TDS Top 100
Sun Belt
Magnus Kjøller

Magnus Kjøller

Wofford College
All Conference 1st Team
SoCon
Villads Landsperg

Villads Landsperg

Wofford College
Freshman Team of the Year
SoCon

Kåringer i NCAA Division 2

Vores klienter i NCAA Division 2 har i den grad udmærket sig. 
4 forskellige spillere har modtaget priser for deres præstationer i den netop overståede collegesæson.
Læg fx. mærke til Søren Jensen som var bedste målmand i hele sin region. 

Søren Jensen

Søren Jensen

Post University
Goalkeeper of the Year
NE10
Marc Birkelund

Marc Birkelund

Flagler College
All Conference 2nd Team
Peach Belt
Mads Frederiksen

Mads Frederiksen

Call Poly Pomona
All Conference 2nd Team
CCAA
Julie Andersen

Julie Andersen

SWOSU
All Conference 2nd Team
GAC

Kåringer i NAIA

Vores klienter i NAIA har bestemt også præsteret. 
5 forskellige spillere har modtaget priser for deres præstationer i den netop overståede collegesæson.
Læg fx. mærke til Simon Blæsdahls titel som Freshman of the Year.

Simon Blæsdahl

Simon Blæsdahl

Governors State University
Freshman of the Year
CCAC
David Ambæk

David Ambæk

Indiana Tech University
All Conference 1st Team
WHAC
Karl-Emil Andersen

Karl-Emil Andersen

UC Cumberlands
All Conference 1st Team
Mid South
Marc Boye

Marc Boye

Campbellsville University
NCCAA Player of the Year
Mid South
Christian Hauge

Christian Hauge

Campbellsville University
NCCAA Tournament 1st Team
Mid South

Kåringer i NJCAA

Vores klienter på Junior College har også præsteret på højt niveau.
Vi tør godt love at en del af disse spillere nedenfor er at finde på NCAA Division 1-skoler indenfor nær fremtid. 
7 forskellige spillere har modtaget priser for deres præstationer. 
Læg fx. mærke til de 2 All American-titler som dækker over alle landets spillere i NJCAA. 

Viktor Højbjerg

Viktor Højbjerg

Angelina Junior College
All Conference 1st Team
Region XIV
Ato Junior

Ato Junior

Tyler Junior College
All American 1st Team
NJCAA
Christoffer Dommer

Christoffer Dommer

Pearl River CC
All American 2nd Team
NJCAA
Amelie Wittenkamp

Amelie Wittenkamp

Campbellsville University
All Conference 2nd Team
MACCC
Victor Mørck

Victor Mørck

Mississippi Gulf Coast CC
All Conference 2nd Team
MGCCC
Andreas WInther

Andreas WInther

Heartland CC
NJCAA D2 All Tournament Team
NJCAA
Khaya Gregory

Khaya Gregory

Salt Late CC
All American 1st Team
NJCAA

Next up: College Season 2024. Er du den næste?

Vi er netop nu igang med at rekruttere dygtige unge spillere til det nye collegeår i 2024. Det bliver vores største og bedste gruppe af klienter til dato!
Ønsker du at være Student Athlete i USA eller er du blot nysgerrig på hele collegeverdenen? 
Vi tager hjertens gerne en snak med dig om din situation og dine muligheder i USA. Skriv til os lige her. 

Wall of 2023: Vores klienters priser & kåringer Read More »

Behind the Scenes: Collegeagentens rolle i at facilitere Sport Scholarships

I de senere år har landskabet for collegerekruttering og scholarships gennemgået en betydelig transformation. Hvad der startede som en niche-service, er nu blevet et afgørende støttesystem for potentielle og aktuelle student athletes. 

Collegeagentens udvikling: Fra niche-service til essentiel support

Tidligere blev student athletes og deres familier overladt til at navigere i den komplekse og konkurrenceprægede verden på egen hånd. Begrænsede ressourcer, manglende forbindelser og kendskab til processen førte ofte til missede muligheder og frustration. NSSA så dagens lys i 2017 i kølvandet på netop denne frustration. 

Der var også et hav af collegebureauer før dette – bevares. Men i takt med yderligere proffesionalisering af collegesport som helhed,  såvel som at specifikke sportsgrene har oplevet stor udvikling i USA (fodbolden står eksemplet), er der ikke blot opstået nye organisationer som os; de eksisterende organisationer har været forceret til at ændre sig. 

De første collegebureauer opstod fordi de anderkendte behovet for ekspertvejledning og støtte i jagten på et scholarship.
En betroet partner, der var udstyret med viden, erfaring og netværk til at hjælpe student athletes med at navigere i det komplekse landskab. 
Det er stadig tilfældet i dag. 
Med tiden har branchen dog udviklet sig for at imødekomme ændrede behov både hos de mange student athletes, men også de colleges, universiteter og high schools som er altafgørende for at man har noget at tilbyde en klient. Det er dem der kommer med pengene.
Vurderingen af den enkelte klients sportslige niveau er vigtigere end nogensinde. Evalueringer, personlig matchning med colleges og strategi ift. forhandlinger med selvsamme er noget af det som vi bruger mest tid på.
Den teknologiske udvikling har accelereret collegebureauernes evne til at evaluere og promovere klienter, men har omvendt også gjort at kravene fra de forskellige colleges er blevet højere. 
Video, data og statistikker efterspørges i højere grad. 

Flere internationale student athletes

Helt generelt, er andelen af internationale student athletes i USA stødt stigende, som et resultat af at colleges nu i højere grad er i stand til at vurdere den enkeltes niveau uanset geografisk placering eller personlige forbindelser. Der rekrutteres aktivt i hele verden. 

Denne stigning kommer til at fortsætte og collegebureauer kommer til at have en stor aktie i at facilitere denne udvikling. 

I dag er branchen et sted, hvor at du som håbefuld og potentiel student athlete vil have meget svært ved at få et godt scholarship-tilbud hvis ikke du har indgået et samarbejde med et bureau som kan facilitere dialogen og promovere din profil til de rigtige colleges og universiteter. Det er der udviklingen er nået til og det er grunden til at vi har vores berettigelse. 

Hvad laver en Collegeagent egentlig?

Selvom drømmen om at blive en succesfuld student athlete er tiltalende, kan processen virke overvældende. Her træder en collegeagent ind i billedet.
Men hvad indebærer en collegeagents rolle egentlig? 
Vi dykker her, ned i de centrale elementer, der udgør den støtte, som en collegeagent tilbyder – fra personlige konsultationer til sportslige evalueringer – og hvordan de medvirker til at forme din vej imod en fremtid som student athlete i USA. 

Personlige konsultationer

Vi tilbyder 1:1-samtaler med interesserede unge mennesker og har dialog omkring drømme, håb og målsætninger. At forstå motivationen bag opholdet og mennesket bag atleten, er altafgørende for at kunne skabe et godt collegeforløb

Akademiske evalueringer

Vi vurderer tidligt i forløbet, den pågældende klients akademiske forudsætninger og muligheder. Der er varierende akademiske krav for at dyrke collegesport i de forskellige forbund; den akademiske evaluering danner derfor grundlag for hvilken type universitet som man kan blive optaget på.
Der skelnes imellem 3 forskellige forbund. Dem kan du læse lidt mere om her. 

Atletiske evalueringer

Vi foretager en omhyggelig evaluering af klientens atletiske niveau og potentiale. Dette indebærer en grundig analyse af kampe og stævner, både ved at være personligt til stede og gennem videooptagelser. Vi dykker også ned i den sportslige historik og statistik for at få et holistisk billede af klientens præstationer.

Som eksempel,  holder vi en svømmetid på en 100-meter op imod standarderne i NCAA, NAIA og NJCAA. Det samme gør vi med en løber. Eller en kaster. 

Uanset om det er inden for fodbold, svømning eller Track & Field, er det atletiske niveau afgørende for de muligheder, der kan opstå i USA. Det kan påvirke, hvilke universiteter der viser interesse, samt hvilke økonomiske og akademiske tilbud der kan stilles til rådighed.

Det er vigtigt at forstå, at det atletiske aspekt spiller en nøglerolle i collegesystemet. Systemet er designet til at fremme og belønne sportslige evner og præstationer, hvilket kan åbne døre til både sportslige udfordringer, økonomisk støtte og akademiske muligheder.

College-matchning

En stor del af vores arbejde ligger i at kende landskabet og opretholde dybdegående viden omkring den sportslige situation på de mange colleges og universiteter i NCAA, NJCAA og NAIA. Hvilken form for fodbold spiller de? Hvilke ambitioner har de for deres svømmehold? Hvordan har deres atletik-hold gjort det historisk set? 
Hvordan er det akademiske tilbud? 
Dette er blot nogle af de spørgsmål, som vi skal kunne besvare for at være i stand til at matche vores klienter med de rette colleges og universiteter. 

Highlights

Dette punkt refererer primært til sportsgrene som fodbold, tennis eller basketball hvor øjetesten er altafgørende for collegetræneres evne til at vurdere den pågældende klients atletiske niveau. Vi hjælper derfor klienter med at indsamle video ( Vi låner b.la. VEO-kameraer ud til de klienter) og sætte highlight-videoer op som viser deres evner på bedst mulig vis. 

Promovering

Når alt indledende arbejde er gennemført, har vi en færdig collegeprofil af vores klient.
Denne profil promoverer vi overfor udvalgte colleges og universiteter i vores netværk.
I nogle tilfælde starter vi bredt og i andre, ved vi præcis hvilke der kan være et match for vores klient. 
Vi markedsfører altså klienten aktivt, har dialog med collegetrænerne om selvsamme og faciliterer kontakten imellem dem og vores klient. 

Scholarship forhandlinger

En af de vigtigste arbejdsområder for en collegeagent, er forhandlinger omkring størrelse og længde på scholarships. Et scholarship varierer i størrelse og kan dække alt i mellem 10.000 kr. årligt til 500.000 årligt.  
Med andre ord, er det store summer som de forskellige colleges er villige til at tildele den rigtige student athlete. 
De skal derfor også være sikre på deres beslutning. De har X antal kr. at gøre godt med i et årligt budget som skal fordeles henover en trup. De sparer hvor de kan. 
Vores arbejde ligger i, at skaffe den bedste økonomiske pakke indenfor de akademiske og sportslige rammer som vi har fremsat med klienten og dennes bagland. 

NCAA Compliance

Vi guider vores klienter igennem den vigtige eligibility-process; en proces som sikrer at man opretholder alle de krav som gør sig gældende for at man kan deltage i collegesport som international studerende i USA. 
Det indbefatter bla. verificeringen af relevante skoledokumenter såvel som et bevis for en sportslig amatørstatus. 

Support igennem Collegerejsen

At kunne yde support og være en man kan ringe til for sparring, har altid været en stor prioritet for os her i NSSA. Vi har selv været i det og ved hvilke overvejelser man går igennem som student athlete. Disse overvejelser kræver ofte en person, som kender til systemet indgående. 
En stor del af vores dagligdag bruges derfor på dialog med aktuelle klienter som er i USA.
Målet har altid været at samle på relationer; ikke klienter. 

Netværk, collegetransfers og drømmen om det profesionelle

I forlængelse af at yde support igennem hele rejsen, faciliterer vi også nogle af de muligheder som åbner sig når man er student athlete i USA. 
2 gange om året hjælper vi vores eksisterende klienter med interne collegetransfers. Specielt når man er student athlete, er det normalt at skifte imellem colleges i løbet af sin 4-årige collegekarriere. Det kan fx være fordi man har leveret sportslige præstationer som berettiger til et højere niveau. 
Ydermere afholdes der forskellige turneringer i løbet af sommeren, hvor student athletes og andre dygtige spillere periodisk tilknytter sig et hold og kan vise sig frem for hold i MLS og USL Championship. 
Om det er i Europa eller i USA, støtter vi også helhjertet op om vores klienters professionelle drømme og forsøger at udnytte vores netværk i Danmark og USA til deres fordel. 
Sidste år kunne vores klient, Peter Swinkels skriver under på en professionel kontrakt med One Knoxville SC fra USL 1. 
I selvsamme periode fik Søren Ilsøe en prøvetræning i New York Red Bulls fra MLS og er nu fast mand hos AB i 2. Division efter flotte ophold på Northeastern University og University of Connecticut.  
Vi har en stor tro på, at der vil komme mange flere af disse historier. 

 
Lyt til stifteren af NSSA, Gustav Fink, I vores podcast her:
https://open.spotify.com/episode/6996cSNAcJwnYjyD1NkX9k?si=3f50621872f34170

Behind the Scenes: Collegeagentens rolle i at facilitere Sport Scholarships Read More »

Forstå de 4 trin på College: Freshman, Sophomore, Junior og Senior

Det er en spændende og udfordrende rejse at starte på en universitetsuddannelse som Student Athlete. Du har ikke kun mulighed for at tage en videregående uddannelse, men du har også det privilegium at deltage i college sport. Det kan dog være overvældende at navigere i collegeoplevelsen, især når det gælder om at forstå de forskellige termer, der er forbundet med hvert år. I denne artikel gennemgår vi de forskellige faser af en universitetsuddannelse for student athletes, fra første til sidste år, så du kan forstå, hvad hvert år indebærer, og hvordan det påvirker dine akademiske og sportslige aktiviteter.

Freshman Year: En ny begyndelse

År 1

Som freshman træder du ind på campus med en følelse af forventning og entusiasme. Det er en tid med tilpasning, både akademisk og sportsligt. Du vil deltage i introduktionskurser, oparbejde en rutine og lære dine holdkammerater og trænere at kende. Første år på college danner grundlaget for din karriere på college, hvor du tilpasser dig kravene til at balancere mellem sport og studie.

Når du ankommer til USA som student athlete, er du ikke langt fra den traditionelle mediedag, hvor de første billeder af dig bliver taget i dit nye gear.

Sophomore Year: Opbygning af momentum.

År 2

Når du er på andet år, er du mere fortrolig med livet på college og har fundet en rytme. Du fortsætter med at tage hovedfag, mens du går dybere ned i din studieretning. På den sportslige front har du fået erfaring og bidrager måske endda i høj grad til dit hold. Det andet år er et afgørende tidspunkt for vækst og udvikling, både akademisk og sportsligt.

Junior Year: Du graver dybere.

År 3

Junioråret anses ofte for at være det mest udfordrende og afgørende år rent akademisk. Du vil dykke dybere ned i din studieretning, udforske specialiserede fag og måske endda udføre noget forskning. Som student athlete er du i fuld gang med din sport og har opbygget et momentum. Du påtager dig lederroller og har en stor indflydelse på dit hold. Junioråret er en tid med øget ansvar og forberedelse til det, der venter forude.

I løbet af din tid som student athlete kan du måske endda være så heldig at vinde en individuel award, akademisk anderkendelse eller endda et mesterskab!

Senior Year: Kulminationen.

År 4

Dit år som senior er kulminationen på din collegerejse. Du afslutter dit hovedfag, deltager måske i praktik eller forskningsprojekter og forbereder dig på dine planer for tiden efter din uddannelse. Som senioratlet er det dit sidste år med college sport. Du kommer til at værdsætte dine sidste øjeblikke på banen og forhåbentlig efterlade et vedvarende indtryk på dit hold. Det er en tid for refleksion, fejring og forberedelse til at overgå til den næste fase i dit liv.

Omfavn hele rejsen!

Mens begreberne freshman, sophomore, junior og senior beskriver de enkelte faser, er det vigtigt at erkende, at universitetsuddannelse for student athletes handler om mere end blot år. Det er en holistisk oplevelse, der omfatter personlig vækst, karakterudvikling og livslange forbindelser. Omfavn hele rejsen, med troen på, at hver fase bidrager til din samlede udvikling som student athlete og forbereder dig på succes efter college.

Som student athlete er det vigtigt at forstå de forskellige faser af en universitetsuddannelse for at kunne navigere effektivt i dine akademiske og sportslige bestræbelser. Fra det spændende første år som freshman til kulminationen på sidste år, byder hver fase på unikke muligheder og udfordringer. Ved at tage hele rejsen med dig vil du få mest muligt ud af din collegeoplevelse og skabe dig en vej til akademisk topkvalitet og sportslige resultater. Vi er her for at støtte dig hele vejen igennem og sikre, at du trives igennem hele din tilværelse som student athlete.

Husk, at din collegeuddannelse ikke kun defineres af de her begreber. Det er en transformerende oplevelse, der omfatter personlig udvikling, tætte venskaber og værdifulde lektioner om livet. Omfavn rejsen, grib enhver mulighed og sæt dit præg på oplevelsen.

Forstå de 4 trin på College: Freshman, Sophomore, Junior og Senior Read More »

Alder på College og High School i USA: Et overblik

For dem, der ikke er bekendt med det amerikanske uddannelsessystem, kan det være lidt forvirrende at forstå alderskravene for high school og college i USA. 
Det amerikanske udannelsessystem er en smule anderledes end i Skandinavien. 
Herunder giver vi en kort oversigt over, hvordan alder er relateret til high school og college i USA. 

Alder på High School

High School er det amerikanske svar på et gymnasie og er typisk for elever i alderen 14-18 år. Uddannelsen har en varighed på 4 år og i løbet af disse år går man fra at være freshman til at være senior. 
Her er en oversigt over de typiske aldre for hvert klassetrin:

KlasseEngelsk betegnelseAlder
Freshman1. klasse (1.G) 14-15
Sophomore2. klasse (2.G)15-16
Junior3. klasse (3.G)16-17
Senior4. klasse (4.G)17-18

Alder på College

I USA bruges ordene “college” og “universitet” ofte om hinanden, og i mange tilfælde er de to begreber synonyme. Men der er nogle nuancer mellem dem, som kan variere fra institution til institution. Generelt set refererer “college” ofte til en mindre institution, der tilbyder bachelorgrader, mens “universitet” normalt er større og tilbyder både bachelor-, kandidat- og ph.d.-grader. Nogle institutioner bruger dog også “college” som en del af deres navn, selvom de er universiteter. Derfor kan det nogle gange være forvirrende at skelne mellem de to begreber i amerikansk kontekst.

College tilbyder videregående uddannelse for studerende efter high school.
Den typiske alder for en college-studerende varierer afhængigt af omstændighederne og man behøver ikke at starte som 18-årig. 
 Her er en oversigt over de typiske aldre for studerende på forskellige uddannelsesniveauer:

UddannelseAlder
Associate’s Degree (Junior College) (2 år)18-20
Bachelor’s Degree (4 år)18-22
Master’s Degree (2 år)22-24
Ph.D. (doktorgrad)27-33

Alder For Student Athletes

Hvis du er interesseret i at dyrke sport på high school eller college i USA, kan alder spille en anden rolle. For at deltage i sport på high school eller college skal du opfylde nogle specifikke alderskrav.

På high school er alderskravene normalt ret fleksible, da eleverne stadig er under 18 år. Hvis du vil deltage i sport på high school, skal du dog normalt være mellem 14-19 år.

Reglerne ift. at kunne dyrke sport på college afhænger primært af, hvornår man har afsluttet sin gymnasieuddannelse eller tilsvarende – istedet for ens alder. Det uddyber vi her i en artikel om sportslig eligibility. 
Den typiske alder for en collegeatlet er mellem 18-23 år.  

Alder på College og High School i USA: Et overblik Read More »

NSSA X FANT: Fatmata tager fra Sierra Leone til USA på et Sport Scholarship

I en tid hvor politik fylder utrolig meget under VM i Qatar, vil vi gerne belyse en historie i NSSA, som er et godt bevis på hvordan fodbolden kan bruges til at forbedre fremtidsmuligheder og glæde. Her er en lille fortælling om vores eventyr til Sierra Leone sidste år.

Kroo Bay; Fattigdom og fodboldkærlighed

Hist, hvor den afrikanske grusvej slår en bugt, ind imod Freetowns trafikerede midtpunkt, løber et afløb. Hvor grise svømmer rundt i knæhøje søer af spildevand, mens kvinder vasker tøj et par meter derfra. I området omkring afløbet er 17.000 mennesker stuvet sammen i små huse, der er bygget ovenpå bunker af skrald.
Slumområdet hedder Kroo Bay; kendt og berygtet for at være belastet af ekstrem fattigdom og høj kriminalitet.

Midt i virvaret finder man en stor grusbane, hvor alle nabolagets drenge og piger samles om en fodbold. Her ser du Fatmata, eller Didisatu Turay, som hun også hedder, i sine vanlige omgivelser med en bold tæt klistret til foden og et stort smil på læben.

Fodbolden som adgangsbillet til uddannelse.

I september 2021 mødtes gode folk af NSSA og FANT – For a new Tomorrow i Sierra Leone om et betydende formål. En mission om at hjælpe et ungt menneske fra Sierra Leone til en lysere fremtid ved at fremskaffe en uddannelse i USA med fodbold som drivkraft.

I 10 dage rejste vi rundt i Sierra Leone og lærte et væld af unge fodboldspillere at kende. Vi afholdte træninger i 8 forskellige ‘klubber’, afholdte workshops for både lokale trænere og spillere og kunne til sidst udvælge nogle af de unge mennesker som både akademisk og sportsligt, ville være kvalificerede som potentielle Student Athletes på et Universitet i USA.

Hele ideen var, at vi kunne vise de unge mennesker i Freetown hvordan fodbolden kan være katalysator for værdifuld uddannelse og en lysere fremtid. At forstå vigtigheden af uddannelse og blive bekendt med at adgangen kan opnås igennem hårdt arbejde på fodboldbanen.
Kunne vi bare hjælpe 1 enkelt ungt menneske afsted, ville det flytte bjerge for de andre lokales tro på denne mulighed og denne vej.

Et nyt liv i USA.

Og missionen lykkedes!
Vævet af stolthed, kan vi fortælle, at Fatmata har opnået en fire årig lang uddannelse i USA uden selv at skulle betale en krone. Mad, bolig, bøger og uddannelsesomkostninger er betalt igennem det legat hun har fået.

Hun vil være at finde, sværmende rundt på de fine græsbaner i Charleston, South Carolina, klædt i lyseblåt fra top til tå. Her repræsenterer hun The Citadel University i den bedste kvindelige collegerække.

Didi går et spændende år i møde og er i gode hænder på The Citadel. Her har både universitet, træner og medstuderende taget godt imod hende. Didi har allerede oplevet Washington DC, været på stranden i Florida samt mange andre spændende oplevelser på udebaneture.
Vi har det så vildt over at det lykkedes og at denne mulighed blev skabt.
Tak til FANT – Football For A New Tomorrow for et forrygende samarbejde – vi glæder os til at gentage succesen i fremtiden.

NSSA X FANT: Fatmata tager fra Sierra Leone til USA på et Sport Scholarship Read More »

Preseason på College i USA

Preseason er fantastisk måde at starte sin collegekarriere i USA på. I hvert fald så længe man er forberedt på hvad der står i vente både fysisk og mentalt. Efter sommerferien, starter preseason for fuld drøn i starten af August og der er ingen grund til at pakke det ind; Preseason er HÅRDT og det er fysisk krævende på mange planer. Det er til gengæld også super fedt og udviklende. Vi tager dig igennem det hele herunder.

Kort om preseason

Preseason begynder normalt i starten af August og fortsætter 3-4 uger frem – afhængigt af hvornår der er skolestart på ens College.
Man møder ofte ind til preseason 2-3 dage før selve træningen starter. Her får man mulighed for at finde sig til rette på skolen, lære ens nye holdkammerater at kende og generelt opleve området hvor skolen ligger. De første par dage af preseason er fyldt med praktiske møder med trænerteamet, hvor man hører omkring trænernes forventninger for sæsonen og hvordan holdet skal opnå de mål der er blevet sat. Derudover kan man forvente nogle sociale events hvor man bliver knyttet tættere sammen som hold og derigennem lærer ens nye holdkammerater bedre at kende. Det fantastiske ved holdkulturen på College er, at de ældre på holdet ser det som en stor rolle at sørge for at de nye spillere på holdet tilretter sig hurtigst muligt, og generelt føler sig velkomne. De har været i samme i situation som de yngre.

Hypevideo fra starten af fodboldholdets preseason på Fairfield University i Connecticut. 

De første dage under preseason

Når de første tilvænningsdage er overståede begynder træningen for alvor!
Du får udleveret alt dit udstyr og det er her, at man virkelig føler sig som en Collegeatlet for første gang.
De første træningsdage starter ofte ud med tests, hvor du bliver målt på forskellige fysiske parametre; Det kunne være din acceleration, din smidighed eller dit styrke-niveau.
Trænerne bruger resultaterne til at vurdere din aktuelle forfatning og tilpasser træningsmængden under Preseason herefter
.

Jog & Stretch
6:50 - 7:10

Hver morgen starter med at man lunter en lille tur på cirka en kilometer, efterfulgt af fælles udstrækning for at få det værste syre ud af benene. Oftest kommer du til at have fuldt træningsudstyr på, med skolens logo hele dagen

Fælles morgenmad
7:20 - 7:50

Hele holdet spiser morgenmad sammen, hvilket er obligatorisk. Imens man er i pre-season er det utrolig vigtigt at man får nok næring – det er der stort fokus på. I denne periode, træner man så så meget, at man næsten ikke kan spise for meget. Da det i USA oftest er markant varmere end hvad man er vant til i Skandinavien – samtidigt med at man træner meget, er væske selvfølgelig også altafgørende.

Omklædning og forberedelse til træningspas
8:00 - 8:55

Efter morgenmaden, har du ofte en time til at blive klar til træningen. Her skal du somme tider vejes først, for at sikre der ikke er stor svingning i din vægt. Her efter har du en hurtig samtale med holdets fysioterapeut omkring hvordan kroppen din krop har tilvendt sig den intense træningsmængde, og om der er noget i skal kigge på sammen. Derefter er der meget normalt, at man bruger lidt tid på udstrækning, stabilitets øvelser, eller måske får man noget massage.

Første træningspas
9:00 - 11:00

Første træningspas er selvfølgelig forskelligt fra skole til skole i forhold til hvilke fokusområder trænerne gerne vil ramme. Noget man i hvert fald godt kan forvente, er at der er styr på træningen. Der er en fokuseret intensitet hvilket naturligt øger konkurrencen, noget man selvfølgelig altid i miljøer hvor der er et professionelt set-up. Som freshmen, skal du bruge de her træningspas til at vise dig frem som spiller. Der er ingen grund til at være nervøs hvis man ikke føler at man spiller op til sit bedste niveau lige til at starte med. Trænerne er godt klar over, at det ofte tager lidt tid før man falder til rette og vænner sig til den nye kultur og spillestil.

Rehab
11:05 - 11:50

Efter træning er det ofte obligatorisk at hele holdet skal lunte af, strække ud, og som minimum i is-bad. Når man er færdig med dette, står der ofte en proteinbar og en slags Gatorade klar til en, så man får noget i maven direkte efter træning. Hvis man har en muskel skade eller noget andet som går en på, laver man de øvelser som man har fået af holdets fysioterapeut.

Frokost
12:00 - 12:45

Direkte efter man har været i bad og fået et nyt sæt træningstøj på, står frokosten klar. Her har du sikkert opbygget en god appetit fra træningen og siden du forbrænder så mange kalorier i preseason kan du næsten ikke spise for meget.

Afslapning
13:00 - 14:20

Dette frirum bliver brugt til at slappe af, mange bruger tiden på enten at tage en lur eller se en Netflix serie. Ofte er der også nogle på holdet som sidder og drikker kaffe og spiller kort. Dette tidsrum er ens egen tid, og skal egentlig bare bruges til hvad man har lyst til så man er klar til næste træningspas.

Tidligere FCK-spiller og NSSA-klient, Alexander Hjælmhof i aktion for San Diego State University!
Omklædning og forberedelse til træningspas
14:30 - 15:25

Efter en lur eller hvad man nu fandt på, skal man nu gøre sig klar til andet træningspas. Ligesom før det første træningspas, skal du igennem samme procedure med jeres fysioterapeut, hvor du bliver tjekket igennem for eventuelle skavanker eller overbelastninger.

Andet træningspas
15:30 - 17:00

Træningspas. Som nævnt er det meget forskelligt hvilken type træning man skal igennem, i forhold til skolen. Dog kan man forvente at anden træningspas er efterfulgt af grundig udstrækning og isbade. Der er virkelig fokus i preseason for at man passer på kroppen mellem træningspas. Siden ens krop bliver udfordret til det maximale, betyder det at man skal igennem utallige udstrækningsøvelser, isbade og timer hvor man ligger med benene op ad væggen for at øge blodcirkulation.

Rehab
17:00 - 17:30

Ligesom efter første træningspas, er det meget normalt at alle spillere har nogle øvelser de skal igennem. Selv hvis man ikke føler sig skadet, er der øvelser man altid kan gøre for at forebygge eventuelle forstrækninger eller overbelastningsskader som teamet rundt omkring holdet er meget opmærksomme på.

Aftensmad
17:35 - 18:30

Aftensmad. Spis, spis, spis. Du forbrænder så vildt mange kalorier både grundet træningsmængden, men også på grund af den høje luftfugtighed og varme at du næsten ikke kan spise eller drikke nok vand. Noget som trænerne helt klart minder jeg om hvert måltid. Man kan sikkert være forberedt på, at man som første-års elev skal igennem et lille ritual til aftensmaden. Det kan enten være en dans eller en hurtig sang.

Aftenhygge (sengen kalder)
19:00 - 23:00

Hygge. Her skal de ældre på holdet nok sørge for at i alle har det godt. Der er sikkert nogle som spiller PlayStation, nogle som bare gerne vil slappe af med en Netflix serie, nogen som hygger med kortspil. Ofte er alle på holdet så trætte efter en dag fyldt med træning, at det ikke bliver til meget mere ens lidt hygge også den bedste søvn du kunne forestille dig.

Preseason på Quinnipiac University hvor både Ramesh Delsouz og Alexander Stjernegaard spiller og studerer.

Målet med preseason i USA.

Denne dagsplan bliver gentaget de fleste dage. Trænerne holder selvfølgelig øje med gruppen og hvis der er behov for et restitutionspas ind imellem, så bliver det lagt ind.
Derudover sørger de ældre på holdet at man laver ting sammen om aftenen så som at tage ud at spise, BBQ, bowle, tage i biffen og mange andre sociale ting som ikke kræver alt for mange kræfter.

‘Normale’ studerende flytter først ind når preseason for alle atleterne er slut. Derfor har man også tid til at finde sig godt til rette på skolen inden der er fuldt af mennesker. 
Målet med preseason er selvfølgelig ikke at smadre jer fuldkommen, men mere at i kan lære hinanden at kende som personer og spillere samtidig med i kommer i form. Preseason er en helt fantastisk måde at starte sin collegeoplevelse på, for når man er færdig med preseason er man allerede en del af fællesskabet på holdet.
Man ved hvor de forskellige ting er på skolen og man vænner sig hurtigt til den amerikanske kultur.
Herefter starter det akademiske semester, hvilket er her den fulde collegeoplevelse starter. Den perfekte kombination af sport og studie.

Læs eventuelt om en hverdag på College for en Student Athlete lige her. Eller måske lidt om hvordan College fodbold fungerer?
Tag endelig fat i os hvis du går med tankerne om et ophold på College – eller hvis du blot har spørgsmål eller vil have en sludder omkring scholarships, sport og USA.

Preseason på College i USA Read More »