fbpx

Er jeg god nok til et Scholarship?

Vi giver dig værktøjerne til selv at besvare spørgsmålet lige her.

Et af de spørgsmål vi får oftest i NSSA. 
At få et Scholarship
 i USA kan være en konkurrencepræget proces. Du konkurrerer ikke blot med folk fra dit eget land i din sport, men med atleter fra hele verden… Så hvornår er du god nok?

Det korte svar er, er at du med stor sandsynlighed helt bestemt er god nok. Et Scholarship kræver selvfølgelig et vist niveau, men du behøver ikke at være den næste Christian Eriksen, Tiger Woods eller Michael Jordan for at komme i betragtning blandt de mange colleges i USA.
Det sportslige niveau blandt de forskellige colleges og universiteter varierer på tværs af de forbund – NCAA, NAIA og NJCAA – som står for College sport i USA. USA er et stort land med et kæmpe udvalg af colleges i øst og vest. Siden disse colleges varierer i sportsligt og akademisk niveau, vil der med høj sandsynlighed også være et college som passer dig og din profil.

Lynn Stadium - fodboldholdets hjemmebane på Maryland University hvor vi bla. har Luca Costabile på holdet.

Hvilke faktorer har indflydelse på om jeg kan få et sport scholarship?

Der er mange forskellige faktorer som spiller ind i trænernes overvejelser når de skal tilbyde scholarships.

College-trænere vil ikke blot kigge efter dit atletiske eller sportslige niveau, men ligeledes dine akademiske resultater, din arbejdsmoral og din karakter.
Når vi omtaler sport scholarships, er dit sportslige niveau højt prioriteret og i stort fokus. Dine evner, dine resultater og din erfaring på en fodboldbane vil vægte højest iblandt de forskellige parametre som skolerne vurderer dig på. Det kan være din billet til en fantastisk – og betalt – uddannelse hvor elitesport er en integreret del af det hele.

Men såfremt en collegetræner er interesseret i en håndfuld spillere som er på samme niveau, er personlighed, grundværdier og niveau i skolen afgørende for hvem valget falder på. Colleges i USA leder efter hele pakken når der skal gives sport scholarships; det sportslige, det akademiske såvel som det personlige. At have et højt sportsligt niveau, kan derfor bære dig rigtigt langt imod et Scholarship, men ikke nødvendigvis hele vejen i alle tilfælde.

Vores klient, Daniella Diaz i aktion for Florida Atlantic University

Hvordan er niveauet på College i USA?

 NSSA har vi med succes afhjulpet både serie-spillere, divisions-spillere såvel som ungdomslandsholdspillere med at få scholarships i USA. Niveauet på college svinger fra år til år og et hold der ikke er imponerende, kan hurtigt være en af de bedste i landet inden man har set sig om.

Med den gode fodbolduddannelse som Skandinavien giver og et niveau som i USA spænder bredt på tværs af de forskellige forbund, er der gode muligheder for mange. Det kan dog stadig være en forvirrende affære at sammenligne egne evner med de forskellige niveauer på college.

Hvis du er i tvivl om dit fodboldmæssige niveau ift. mulighederne i USA, er der her et par råd du måske kan bruge:

1. Se kampe fra College i USA.

Find og se highlights eller hele college-kampe og vurder om dit eget niveau kan matche – eller måske overmatche det du ser. Der er mange kampe og hold at vælge i mellem, men at se lidt forskelligt fra de forskellige college-ligaer ( NCAA, NAIA og NJCAA ) kan give en god indikation

2. Ræk ud til nogle som er, eller har været Student Athlete på College i USA.

Hvis du er godt inde i din sportsgren, kan du helt sikkert finde en nuværende eller tidligere student-athlete fra dit eget land, som har prøvet det på egen krop. Man siger at hele college-systemet i USA skal opleves, før det virkelig forstås. Hvis en person med erfaring kan give dig et par gode råd og tips, vil du med garanti blive meget klogere.

3. Ræk ud til forskellige colleges og universiteter.

Den kan være både svært og uoverskueligt, men en måde hvorpå du kan blive klogere på dine college-muligheder er proaktivt at kontakte de mange colleges og give dem et indblik i både dine atletiske og akademiske præstationer og hvad du derfra kan biddrage med. Det kan være svært at finde rette mennesker at komme i kontakt med og det kan være mangelfuldt med svar, men den respons du modtager, positiv såvel som negativ, kan give et indblik i hvilke kort du har på hånden og hvor gode muligheder du har.

4. Ræk ud til eksperter som kan hjælpe dig med at vurdere dine muligheder.

Lad os være ærlige… Det kan være en jungle at finde rundt i det sportslige niveau og mulighederne på College i USA på egen hånd. Med tusindvis af colleges og mange forskellige turneringer er det svært selv at vurdere og finde rundt i.
Det er grunden til at vi – og alle andre college-rekrutteringsbureauer – eksisterer. Colleges og deres trænere er vænnet til at kontakt med potentielle, internationale student-athletes sker igennem bureauer som os.

En god ide er at tage kontakt til nogle mennesker der ved en masse om det og kan rådgive dig. Det skal vi jo sige. Men sådan er det. 

De atletiske faciliteter på University of Oregon

Overvejer du Collegemuligheden?

Om det er drømmen om en professionel karriere, et håb om at sporten kan være vejen mod en god uddannelse eller noget helt tredje, er det sikkert at et ophold på College i USA er tættere på end man går og tror. Vi har nu efter 4 år hjulpet spillere fra mange danske klubber og vi har derfor med høj sandsynlighed en fælles ven.
Tag eventuelt kontakt til os herunder hvis du går med tankerne om College i USA eller blot har behov for svar på et par spørgsmål.

More To Explore

Forstå de 4 sæsoner på College: et årshjul

Hvordan ser året egentlig på College i USA egentlig ud for en fodboldspiller? Livet som student athlete på et amerikansk college er en ganske unik blanding af akademiske udfordringer og sportslig stræben. Hver sæson følger sin egen rytme som former spillernes hverdag og der er stor forskel på tilværelsen hvad end det er forår, sommer, efterår eller vinter. I denne artikel dykker vi ned i det særlige årshjul, som definerer og udgør en  collegefodboldspillernes liv og hverdag.  Foråret: træningskampe, udvikling og en mere balanceret hverdag Februar – Maj. Foråret på college i USA er skræddersyet til udvikling. Det er også en periode, hvor student athletes får mulighed for at opleve en mere balanceret tilgang til det sportslige og akademiske, noget der i højere grad ligner livet som en normal studerende i USA. Dette skyldes primært, at den officielle collegesæson først starter hen imod sensommeren, og at der derfor ikke er ugentlige rejser til forskellige stater. I stedet er der tid til masser af træningspas på banen og i styrkerummet. Disse måneder giver collegetrænerne mulighed for at eksperimentere med holdsammensætning og spillestil, samtidigt med at de enkelte atleter kan bygge på deres fysik – noget som altid har været en prioritet og et vigtigt område i amerikansk sport. Samtidig har du også mere tid til dine studier og skal ikke i samme grad indhente det forsømte på grund af kampe og andre atletiske forpligtelser. Selvom der ikke spilles officielle kampe i løbet af foråret, vil du deltage i et væld af træningskampe imod hold, som du normalt ikke ville møde i din collegerække. Et godt eksempel er vores klient, Lucas Christensen, som til dagligt spiller og studerer på Florida International University – de skal i løbet af deres forårssæson spille imod Lionel Messis Inter Miami CF. Et andet eksempel er vores klient, Nikolai Røjel, som for nylig skiftede fra Wofford College til UCLA. I forårets træningskampe skal de blandt andet møde Los Angeles FC. Lucas Christensen for Florida International University fra NCAA Division 1. Sommeren: Off-season eller Summer League? Maj – August. Sommerperioden er først og fremmest tid til ferie. Skolerne og campusserne er lukkede frem til august, og de forskellige student athletes har typisk to muligheder: Enten at rejse hjem og holde ferie med familie og venner eller blive en del af et Summer League-hold og spille i en officiel turnering i USA hen over sommeren. Mange collegespillere vælger muligheden for at deltage i Summer League, da det er en fremragende chance for at vedligeholde deres udvikling – og for de rigtig dygtige spillere – en mulighed for at blive spottet af hold fra USL eller MLS. Disse ligaer følger ofte med i turneringerne, da det næsten er blevet en tradition, at ambitiøse og talentfulde collegespillere spiller i Summer Leagues i deres skoleferie. Et eksempel er vores klient, Jonas Lyshøj, som til dagligt spiller og studerer hos Bryant University i NCAA Division 1. Sidste sommer blev han i USA og spillede for Peoria City S, som konkurrerer i USL 2. Jonas Lyshøj i aktion – både på banen og med autografskriveri – for Peoria City fra USL2. Efteråret: Officiel sæsonstart og jagten på det nationale mesterskab August – December. Efter sommeren møder student athletes ind på campus et par uger før de øvrige studerende. Hvorfor? Fordi de første uger af efteråret – og det splinternye collegeår – starter med den legendariske amerikanske preseason. To uger med et flertal af træningspas, både på banen og i styrkerummet, hver eneste dag. For de nye elever (freshmen) kan det være en kold spand vand i hovedet, en chokoplevelse både mentalt og fysisk, men det er fantastisk og afgørende for at være klar til den højintense collegesæson, som på sit mest intense har op til tre turneringskampe om ugen. I efteråret vil dit primære fokus og størstedelen af din energi ligge i din sport. Når du ikke spiller kamp, restituerer du og forbereder dig på den næste kamp. Når du ikke spiller kamp eller restituerer, er du sandsynligvis på vej med bus eller fly til en udebanekamp. Det kræver noget ekstra af dig at jonglere den højintense sæson med dine studier. Det er en del af oplevelsen, og det er det, som gør dig bedre – både som menneske og som atlet. Når sæsonen er i gang, og kampene er i fuld sving, spiller man først og fremmest det, der kaldes Conference Games. Med andre ord, du spiller mod hold fra din geografiske region og kæmper om at kvalificere jer videre til playoffs, hvor de bedste hold fra de omkringliggende regioner mødes. Herfra kvalificerer de sig til den mest prestigefyldte turnering i collegegamet: Det nationale mesterskab – også kaldet The College Cup. Her samles de bedste hold i landet i starten af december for at dyste om at kunne kalde sig nationale mestre. Clemson University (tv) som vandt mændenes nationale mesterskab i 2023 og Florida State University (th), som vandt kvindernes nationale mesterskab i 2023. Vinteren: Sæsonafslutning, eksaminer og juleferie December – Februar Efter at sæsonen er kulmineret med de nationale mesterskaber i de første uger af december, ser man frem mod juleferien og en tiltrængt pause fra den højintense efterårssæson, som tager et utal af kræfter – både fysisk, men også mentalt, i forhold til at jonglere sine akademiske forpligtelser med målet om at komme så langt som muligt i de nationale mesterskaber.  Inden man kan holde endegyldig juleferie, står den dog på eksaminer, inden semesteret kan afsluttes og bøgerne kan lukkes i. De fleste internationale student-athletes rejser hjem til deres respektive lande og holder jul eller tilsvarende med venner og familie, inden det nye semester starter i februar.